Husk nu det batteri

Vinteren koster ofte et batteri
Anslået læsetid: 1 Minutter

En hel vinter med stilstand, sne og kulde, er hård kost for batterier. Moderne motorcykler er ydermere udstyret med startspærre eller alarm, hvilket konstant trækker på batteriet. Også vinteren igennem.

Moderne motorcykel-batterier tåler dårligt dybdeafladning, hvorfor en dansk vinter ofte ender med et sammenklappet batteri. Nyt kvalitetsbatteri koster mellem 400 kr. og 1.000 kr. alt efter kapacitet.

Det er altså langt billigere at vedligeholde batteriet vinteren igennem.

Der er to muligheder for optimal batteri-vedligehold. En ægte vedligeholdslader eller en solcelle. Glem alt om gammeldags ladere eller standard billadere, da de kan ødelægge batteriet og ikke er intilligente.

En vedligeholdslader måler konstant på batteriet, og lader kun hvis det er nødvendigt. En sådan lader kan man altså efterlade vinteren igennem, tilsluttet spænding,  uden at kontrollere den.

En solcelle gør det samme som motorcyklen gør. Den lader kun når solen skinner. Eksakt som når flertallet kører MC og lader deres batteri sommeren igennem, nemlig kun i solskin. Solcellen er en lidt dyrere løsning, men er efter købet gratis i drift de næste ca. 30 år.

En batterilader af god kvalitet er billigere end mange batterier. At undlade vedligeholdsladning bliver derfor hurtigt en dyr løsning.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar