Ja ja Honda…

Sammenkog af to eksisterende, bliver ikke nødvendigvis til concept
Anslået læsetid: 1 Minutter

Honda fremviste på Eicma, hvad de kalder en ny concept eventyrer. Maskinen kalder de Cross Tourer, men det er svært at se conceptet.

Karosseriet ligner den nye Cross Runner på en prik, og motoren er taget direkte fra VFR1200FD. Man har altså bare samlet to maskiner i en. Det bliver den ikke nødvendigvis ringere af, men concept, nej.

Der er næppe nogen tvivl om Honda mener det seriøst, og at Cross Tourer vil se verden i nær fremtid. Ifølge Honda er der dog ingen dato for lancering.

Et er ihvertfald sikkert. Den store V4 1200 med dobbelt-kobling kræver traction-control hvis den skal monteres i en sådan tourer. Ellers bliver gruskørsel en vel spændende operation, når maskinen pludselig skifter gear midt i et sving.

V4 1200 motoren er ikke nogen letvægter, så en ny Cross Tourer vil med garanti få baghjul af de skarpeste eventyrer når gruset rammes. Conceptet her ligner mere udstilling og motorveje, end egentlig eventyr.

Adventure markedet for de store af slagsen, er et marked hvor Honda aldrig har fået fat, og tidligere modeller er blevet distanceret stort af modeller fra bl.a. BMW, KTM og andre. Det bliver spændende om Honda har et es i ærmet med Cross Tourer, men det ser svært ud med den konstruktion.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

0 personer snakker om “Ja ja Honda…”

  1. nu er der jo grænser for hvad man kan sige ud fra billeder. Men ud fra billederne at dømme kunne det blive en rigtig god rejse cykel, om den også vil være det både på og asfalten så som en africa twin eller transalp, kommer jo både an på vægten, hvad for en affjendring på dyret, men hvis de to ting passer og billederne ligger op til så kunne den blive afløseren for min XRV 750 som jeg har kørt med glæde i 13 år.

Skriv et svar