
Test: CFMOTO 800 MT-X – Der ER forskel
Tidligere i denne sæson havde jeg fornøjelsen af at teste CFMOTO 800 MT Explore, som er en adventurebike, der kan bruges til lidt af det hele og gøre de fleste tilfredse. Den kan også beskrives som en slags gryderet, som kun de mest kræsne vil styre uden om, men som alligevel har lidt krydderi, der gør den interessant.
800 MT Explore har en søster – eller bror, om du vil – med navnet 800 MT-X, som undertegnede fik mulighed for at teste et par måneder senere. Det ringede jeg og bekendtgjorde for MagaCin’s chefredaktør, der som det første spurgte:
Er der forskel?
Steffen F. Olesen
Om der er en reel og nævneværdig forskel på de to maskiner fra den kinesiske producent, vil jeg forsøge at gøre dig klogere på i det følgende.
Masser af grej
Noget, som de to motorcykler deler – hvilket ikke kun gælder CFMOTO, men også andre mærker fra Kina som Voge og Kove – er mængden af udstyr, du får med i prisen.
Således kan du på CFMOTO 800 MT-X glæde dig over en stor og flot farveskærm, som er nem at overskue. Herudover er der USB-udtag på siden, quickshifter, selvafbrydende blink, justerbar vindskærm, fartpilot, der – modsat på MT Explore – virker over 130 km/t, styrdæmper, forskellige køreprogrammer, som kan skiftes under kørsel, dæktryksmåler og endda dæktemperaturmåler til de slangeløse dæk.
Lidt spøjst er det så, at man ikke har udstyret modellen med en måler, der kan fortælle dig den omgivende lufttemperatur; ligesom det virker fjollet, at man ikke har givet en motorcykel, der inspirerer til langtur, et sæt varmehåndtag. Det er dog trods alt let at gøre noget ved.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.


