Dansk sejr EM i Dragracing for 6. gang i træk

Den forsvarende europamester i klassen Super Twin Top Fuel i Dragracing, har vundet sit sjette europamesterskab i træk | Foto: Speedy's Racing
Anslået læsetid: 1 Minutter

Super Twin Top Fuel er den næsthurtigste motorcykelklasse i Dragrace-sporten.
Her vandt Team Speedy, med Marcus Christiansen som kører, FIM Europe mesterskabet efter sidste afdeling, der i weekenden blev afholdt på Santa Pod banen i England.

Selvom Marcus grundet problemer med brændstofsystemet måtte se sig slået i finaleløbet af svenske Per Bengtsson, havde danskeren og teamet allerede opnået tilstrækkeligt med point, så mesterskabet var i hus allerede inden finalen blev kørt.

På sin Facebook-profil skriver Speedy’s Racing, at det har været en intens sæson med tætte kampe og fantastiske løb, og at de har elsket hvert et minut.

Vi gjorde det! Speedy’s Racing er 2025 FIM European Super Twin Top Fuel Champions for sjette gang i træk!Vi gjorde det! Speedy’s Racing er 2025 FIM European Super Twin Top Fuel Champions for sjette gang i træk!

Speedy’s Racing

60 fod: 1,0179
100 meter: 2,6021
1/8 mil: 3,9037

Tallene du ser ovenfor er tiderne fra semifinalen, og danskerne er sikre på, at der er mere at hente. Og som en lille bonus informere Danmarks Motor Union i en pressemeddelelse om, at Marcus undervejs satte endnu en gang verdensrekord, som den hurtigste motorcykel med almindelig atmosfærisk luftindtag.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar