KTM ellerten som offentliggøres den 26. marts
Data siger ca. 28 hk og ca. 42 Nm. Det er kraft som en 250cc 4T crosser, og moment som en 400cc 4T. Det betyder at denne nye KTM racer absolut bliver konkurrencedygtig.
Det som oftest er problemet med elmaskinerne er en høj vægt, samt en lang ladetid. Sådan er det ikke med KTM Zero Emission maskinerne. Vægten er sølle 92kg og den leveres med udskifteligt batteri. Så kan et batteri altid være i laderen, og et i maskinen.
Så må man håbe banerne får lagt el ud i ryttergården, for det hjælper ikke meget hvis en stor osende generator skal tøffe for at lade maskinerne op.
Skrevet af
Journalist
Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.
Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.
Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.
Leder du efter en motorcykel?