Vores nye uni-fin-form
Det første indtryk af D-Wears dragten, er at syninger og detaljer er lavet pænt. Dragten har gode detaljer, som udskiftelige skaller, urineringslynlås og godt med lommer til småtingene.
Læderet virker stift, ret tungt, og desuden sidder dragten MEGET stramt. At den sidder stramt har vi selv bedt om, da størrelsen kommer til at passe når læderet udvider sig ved brug. Dragten bliver desuden blødere efter brug. Det gør alt læder.
Den høje vægt skyldes en ret tyk læderkvalitet. Ifølge producenten har de netop valgt den tykke kvalitet til os. Kender de mon vores styrtfrekvens? Dragterne kan også købes i en tyndere læderkvalitet.
Handskerne virker virkeligt lækre og bløde, og har en super pasform. Det eneste vi ikke er helt vilde med er syningen på ydersiden af lillefingeren.
Straks vejret tillader kørsel i sommerdragt, giver vi D-Wears dragten den store testtur. Har den fejl og mangler, finder vi dem.
Hvad synes du om dragtens design? Passer den til vores MagaCin logo?
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.

