Hamburger Motorrad Tage

Mc messen optager 25.000 kvadratmeter
Anslået læsetid: 1 Minutter

I 2009 blev en række planlagte mc messer på grund af den økonomiske afmatning aflyst, så motorcyklister verden over måtte undvære disse attraktive udflugtsmål.

På MagaCin aner vi ikke om 2010 byder på tilsvarende usikre forhold, så vi trodsede vejrguderne og kæmpede os vej gennem en snestorm til mc messe i Hamburg, i forventning om at arrangementet ikke blev aflyst inden vi nåede frem.

Ved Hamburger Motorrad Tage som afvikles for 16. gang, er der offentlig adgang i perioden 29.-31. januar, og arrangementet afvikles i Hamburgs messehaller i hallerne B2-B4 og hal B5.

Adgang foregår via indgang Øst.

Udstillerne lægger beslag på et areal som overstiger 25.000 kvadratmeter, hvilket må siges at være ganske respektabelt.

Messen kunne ikke præsentere de store nyheder, da EICMA messen i Milano stod for størstedelen af disse, og vi fandt muligheden for at nærstudere og prøvesidde den nye Honda VFR1200 af størst interesse.

De forholdsvis mange private stande leder stemningen lidt i retning af kræmmermarked, og der er rig lejlighed til at kræse for ganen med både fast føde og læskende drikke.

Der blev måske ikke præsenteret banebrydende verdensnyheder, men messen var præget af en hyggelig atmosfære, og der var dagen lang fin underholdning med opvisning af pit-bikes, quads, stunt kørsel og meget mere.

Se indslag fra messen i program #19.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar