Så er det med at være hurtig

Er ønsket en rigtig jubilæumsmaskine er det nu
Anslået læsetid: 1 Minutter

Alle rigtige sportsfreaks husker 1985, da Suzuki fremviste deres første GSX-R 750. Den var så vild, skøn og upoleret, at man bare måtte elske den.

Dengang var 100 hk meget, rigtig meget. 176 kg var lidt, rigtig lidt. Rygterne gik dengang på at maskinen var så let, at hvis en wheelie blev landet skævt var fælge og ramme bøjet bagefter. Der var mange skøre rygter omkring denne første rigtige vilde superbike.

Nu kommer 25 års jubilæumsmodellen. Ifølge vores kendskab kommer ingen til danmark, men så er der heldigvis andre muligheder.

På http://www.imgsxr.com kan man bestille dette supereksemplar hvis man er indehaver ef godt 100.000 kr. Uden afgift naturligvis.

Bestillingerne starter den lørdag d. 23. januar kl. 13.00 og naturligvis har de eksakt 25 maskiner der skal sælges.

Hvis nogen beslutter sig for køb, står MagaCin naturligvis til rådighed når maskinen skal testes, hvis køber ikke selv gider.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar