Salget accelererer

Mange positive røster fra markedet
Anslået læsetid: 1 Minutter

En tur rundt hos de danske forhandlere afslører usædvanlig positiv stemning. Det virker som er markedet på vej frem igen. Danskerne gider nok ikke bruge alt på opsparing mere, eller måske er det de nye skattelempelser der allerede mærkes.

En forhandler i det østjyske fortalte MagaCin, at denne vinter havde de nu solgt 10 maskiner. Samme tid sidste år havde kun en tohjuler forladt butikken.

En anden forhandler solgte to den formiddag vi besøgte dem, mens en 3. fortæller de solgte tre maskiner mellem jul og nytår. Og der er mange flere positive historier fra branchen.

Vi mærker det også på MagaCin og 123mc. Søgningen og besøgsantallet er taget til de sidste par uger. Specielt seneste uge er det daglige besøgsantal steget. Bedre interesse-thermometer findes næppe.

Efter disse første signaler, tror vi på salget går pænt frem i 2010, sammenlignet med 2009.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar