Billede af Ducati GP10 lækket

Nicky Hayden skød billedet med sin iPhone
Anslået læsetid: 1 Minutter

Ups!

Nicky Hayden har tilsyneladende længe før den officielle afsløring, lækket et iPhone billede af Ducati’s MotoGP racer til 2010 sæsonen.

Hayden’s billede afslører at GP 10 raceren har fået større ventilationshuller i kåbens sider, som sørger for at kanalisere varme væk fra motoren.

I 2010 må der kun anvendes 6 motorer til de 18 løb, og forbedret køling er en væsentlig faktor for at forlænge motorernes liv.

Kåben ser også ud til at være en anelse mere afrundet end 2009 versionen for at optimere aerodynamikken.

Det kræver desværre lidt tålmodighed inden der er flere detaljer på bordet, da raceren først bliver officielt afsløret ved den event Ducati traditionelt afholder i januar.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar