
Test: 2025 Kawasaki Z900 – Radikalt mere raffineret
Tændingsnøglen vrides, instrumenteringen lyser op, og der trækkes nedad i dødemandsknappen/startknappen på højre styrhalvdel.
Den kolde, næsten nye motor, som kun har rullet godt 100 km, springer villigt i gang, og falder til ro i let forhøjet tomgang, med en klædelig dyb tone i udstødningens baggrundsmusik.
Det utroligt let aktiverede koblingsgreb trækkes, første gear klikkes i, hvorefter vi begiver os ud af indkørslen og dernæst henad landevejen, hvor der, med velvillig assistance fra den ret velfungerende quickshifter, shortshiftes smidigt op gennem gearene.
Den allerførste tanke efter halvandet minuts tid i førersædet på den seneste inkarnation af Kawasaki Z900, som falder denne skribent ind er: hold nu k**t så let og ukompliceret det kan være at køre motorcykel.
Det vækker minder til fortiden, men åbner også op for spørgsmålet om, hvorvidt denne nutidige udgave af Kawasaki Z900 er leveringsdygtig i en opdateret fortolkning af køreoplevelsen, vi i sin tid blev beriget med i 2017.
Altså dengang MagaCin prøvekørte en raffineret rå Kawasaki Z900 i Spanien, hvor denne skribent, som et lille ekstra underholdende indslag, nær havde katapulteret både motorcyklen og sig selv ud over et autoværn.
Senere samme år var Kawasaki Z900 som en indskudt bemærkning snublende nær ved at rende med titlen som årets motorcykel.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.


