Mud Stuck 2025: MagaCin sidder fast i mudderet
Roskilde, Heartland, Jelling og Smukfest er blot et lille udpluk af eksempler på festivaler for dem, som kan lide musik og nyde den i fællesskab med ligesindede.
I 2025 er der kommet endnu en festival på landkortet, og her er det ikke musikken der omdrejningspunktet, men derimod motorcykler med appetit på kørsel i mudder og andet spændende terræn.
Mud Stuck er navnet, som sender en hilsen tilbage til den ikoniske Woodstock festival, der løb af stablen i midten af august 1969, hvor en stor del af navnene optrådte i regn og gæsterne stod i mudder til anklerne.
Navnet passer
Meget passende for navnet og målgruppen, er der også masser af mudder at finde, da MagaCin besøger Mud Stuck. I weekenden var danske sommer nemlig været enorm dansk, og badede Event Park Danmark, hvor festivalen fandt sted, i rigeligt med regn. Og som en konsekvens deraf, gjort de maskiner, der har bevæget sig rundt på de forskellige spor, temmelig brune.
Vi har ej heller opholdt os særligt længe på det godt 50 hektar store område, førend Brian Jensen, inderhaver af Jensen Motorcykler, forsøger at lokke os med på snigertur – en ekstra krydet version af den rute, som festivalens gæster kan teste deres egne og de mange udstilleres testmaskiner på.
Dækskifte
Vi står dog for fristelsen, og begynder ved et af de andre tilbud som der findes på Mud Stuck.
Stefan Jakobsen, som driver MC Safari, afholder nemlig punkterings workshop.
Hører man til den slags, som kan lide at gøre tingene selv, eller bare vil være beredt når punkteringen rammer, uanset om det er ude på ens lokale favoritspor, TET-rute eller dybt inde i den afrikanske bush, er dækskifte workshoppen i den grad nyttig.
Deltagerne bliver udlært i hvordan de med blot tre dækjern og lidt ekstra småværktøj, kan klare en punktering på egen hånd.
Hvis du øver dig, kan du angiveligt blive så skrap, at en punktering kan klares på godt ti minutter.
Så hurtig er ingen af dagens kursister, men alle er glade, tilfredse og ikke mindst en smule klogere efter workshoppen.
En af de tilfredse deltagere er Sophie Gosling. Hun benytter lejligheden til at få sat noget nyt gummi på sin Honda CRF 300 L, som hun har kørt på i tre år.
Sophie, som tog sit MC-kort tilbage i 2015, kører en del på egen hånd, og sætter en ære i at kunne klare sig selv, hvorfor workshoppen er lige noget for hende.
Hun sætter dog stor pris på det fællesskab med ligesindede, som hun oplever på Mud Stuck, og glæder sig allerede til næste år, hvor hun håber på endnu flere gæster.
Besøg udenlands fra
På Mud Stuck er en myriade af mærker repræsenteret, og ikke kun folk fra motorcykelproducenter som Voge, CFMOTO, Kove og Moto Morini. Også udstyrsbrands som Enduristan og Mosko Moto har fundet vej til til Mud Stuck. Sidstnævnte har udsendt folk fra deres europæiske afdeling i Holland, som vi får en sludder med.
De kommer direkte ABR-festivalen i England, som endnu er noget større end Mud Stuck.
Koen Vanloon, som vi taler med, fortæller, at Mosko Moto ser et stort potentiale i den danske festival, og at de i høj grad er til stede for at vise, hvad det amerikanske tøj- og udstyrsmærke har at byde på.
For mange er offroad- og adventurekørsel også lig med overnatning i det fri.
På Mud Stuck er det også muligt at overnatte under åben himmel, og måske lader flere deltagere sig lokke af tilbuddet på den avancerede hængekøje som er hængt op.
Vi prøver den af, men da vi ikke overnatter denne gang, overlader vi det til andre gæster at benytte sig af tilbuddet.
Minikørekursus
Ud over grej og motorcykler, kan festivalens besøgende også komme på små workshops, som giver smagsprøver på nogle af de kørekurser, der bliver udbudt i Danmark.
Således kaster godt et par håndfulde af festivaldeltagerne, sig over et minikursus i hvordan man bremser effektivt, med solid guidning af folkene fra Gruskursus.dk.
MagaCin får en sludder med en af deltagerne i den lille workshop.
Van Ngyuen har taget turen fra Sjælland for at være med sammen med sin kæreste og kammerat. Han vild med festivaler i almindelighed og kan det kombineres motorcykler, er det for ham ekstra fedt.
Van er ny i offroadverden, men har allerede siden sidste sæson, nået at eje en Yamaha Ténéré 700, køre 14.000 kilometer på den, og skifte den ud med Honda CRF 300 L, som han også bruger på bremseworkshoppen.
Intet kørekort? Intet problem
Van, kæresten og kammeraten er ikke de eneste, som lærer noget nyt på Mud Stuck. MagaCin møder også Frederik Mikkelsen, som er taget på festival sammen med sin far.
Frederik er blot 16 år, og har lige præcis nul erfaring med motorcykelkørsel, ud over at sidde på bagsædet.
Det er der heldigvis råd for, da Ole K. som har Trialaction.dk, også er til stede på Mud Stuck, og ikke er bleg for at smide en nybegynder som Frederik op på en af de trialmaskiner han har med.
Trods en smule startbesvær, er Frederik voldsomt begejstret for trialkørsel, og lover at tage nogle af sine unge venner med Mud Stuck næste år – for som den unge mand konstaterer, er broderparten af gæsterne, mænd som er ret grå i topppen.
Vi kan også forstå Frederiks begejstring for de små motorcykler uden sæde, og kan da heller ikke dy os, for at tage en lille tur rundt på den udfordrende bane, som ligger på den anden side af festivalpladsen.
Vi får også selskab af en flok på endurocykler, som tager kampen op med de fede forhindringer.
Foredrag
Bliver man mere end almindelig træt af at prøve sig af på de forskellige baner på sin egen eller udlånt materiel, er der på Mud Stuck også aktiviteter, som finder sted under fast tag.
I løbet af de tre dage, har arrangørerne sørget for foredrag af forskellig karakter.
Blandt andet fortæller manden bag festivalen, Klaus Sibiu Sørensen, om sit vilde offroadliv. Henriette Thiim, som mange kender under navnet For the Love of Wheels, beretter om sine rejser på to hjul.
Om det er det lidt sjappede vejr foredragenes indhold eller begge dele ved vi ikke, men da MagaCin stikker hovedet ind, er der ikke mange tomme sæder.
Sniksnak
Dårligt vejr og godt selskab sender os en tur forbi Moto Morini teltet. Gutterne ville gerne have medbragt et eksemplar af den nye X-Cape 700, men deres sidste eksemplar blev solgt to dage forinden, til en fyr der skulle til Nordkap dagen efter købet.
Generelt er det ikke svært at få tiden til at gå Mud Stuck festival.
Vi falder konstant i snak med både nye og kendte ansigter, og selv på vej ud af døren, falder vi snak med Sanne Heindorf, som kommer over for at snakke om MagaCin’s udsendtes Yamaha T7, for sådan en har hendes mand.
Sanne fortæller, at hun rigtig gerne vil have sådan en, men synes den er for høj til hende, og at hun inde på festivalpladsen har siddet på en Voge DS 625, som hun synes passer helt perfekt til hende – hun skal dog lige have sig et kørekort først.
Selvom Sanne er på tærsklen til de 60 år, er hun fuldt besluttet på, at nu skal hun have kørekort og en motorcykel som man kan bevæge sig væk fra alfarvej på.
Hun lover, at til næste års Mud Stuck får vi hende at se igen – komplet med kørekort og offroadkværn.
Vi tager hjem og kommer igen
MagaCin forlader Mud Stuck i silende regn, samtidigt med at aktiviteterne omkring kørsel på de forskellige baner lukker for dagen. Herefter er der åbent i baren, hvilket givetvis, trækker mange lidt våde gæster til.
Dog er der stadig mulighed for deltage i workshops, blandt andet om mad på Trangia og Jetboiler, ligesom det også er muligt at få sig en tatovering – et tilbud benytter flere af festivalens gæster sig af.
Med et navn som Mud Stuck, bør der næsten være garanti for at kunne komme til at sidde fast i mudderet, hvilket den nye festival i den grad lever op til.
Om mængden af mudder bliver det samme næste år, må tiden vise.
Uanset hvad, vil MagaCin gerne komme forbi igen.