Fart over feltet hos MV Agusta

Producentens hjemmeside hovedrenoveret
Anslået læsetid: 1 Minutter

Der ser ikke ud til at være nogen ende på den italienske motorcykelproducent MV Agusta’s evne til at overraske.

I kølvandet på at Harley Davidson satte den italienske underafdeling til salg, excellerede MV Agusta ved dette års EICMA mc-messe i Milano med en imponerende stand, hvor også det seneste skud på F4 stammen blev introduceret.

Hos MV Agusta har man tilsyneladende ikke mistet modet og troen på fremtiden, og for ganske nylig blev der i pressen lækket billeder fra prøvekørslen af hvad der tilsyneladende er en forventet F3 model.

Senest har producentens internetbaserede ansigt udadtil gennemgået en totalrenovering, og hjemmesiden er komplet redesignet ned til mindste detalje i både struktur og layout.

Se den her: www.mvagusta.it

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar