Engelsk prins luftbåren

Randy Mamola med prins Harry på passagersædet
Anslået læsetid: 1 Minutter

Billedet her viser angiveligt at den engelske prins Harry var meget tæt på at blive smidt af, da han fik en tur bagpå den tidligere GP500 stjerne Randy Mamola’s Ducati Desmosedici på Donington Park i forbindelse med sidste weekends Grand Prix.

Prins Harry havde accepteret et tilbud om at prøve passagerpladsen på den 240 hk stærke racer, og det er et velkendt faktum at Randy Mamola ikke er den der holder sig tilbage på bane.

I den tidligere topkørers verden, tages der tydeligvis ikke specielle hensyn til de kongelige.

Tilskuere beretter at Mamola i det fedtede føre gav raceren en ordentlig spand kul ved udgangen af første sving på Donington Park.

Den efterfølgende nær-highside løftede pænt prins Harry ud af sadlen, og man kan forestille sig at der blev tegnet en lille streg i et par royale underbenklæder.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar