Kawasaki tilter motoren fremad

Patentansøgning allerede under behandling
Anslået læsetid: 1 Minutter

Kawasaki’s næste generation Ninja, får måske denne radikalt udseende motor monteret.

Noget kunne tyde på det, eftersom producenten for 3. gang på 18 måneder har indsendt redigerede tegninger i forbindelse med patentansøgning.

Den dramatisk ændrede 4 cylindrede række motor, er udtænkt af Yoshimo Matsuda som er manden bag Moto-GP raceren Kawasaki ZX-RR 800, og denne nye motor løser flere problemer med ét enkelt slag.

Den ”stakkede” gearkasse placeret under motoren er producentens første, og tillader montering af en længere bagsvinger, hvilket eksempelvis kan afhjælpe ZX 10’erens tendens til at opføre sig lidt som en måneraket.

ZX 10R er som bekendt i sin nuværende udformning meget begejstret for at rejse sig på baghjulet ved hård gasgivning.

For en del år siden år siden kridtede Yamaha banen op med Genesis motoren hvor man tiltede cylinderrækken kraftigt forover, og nu tager Kawasaki skridtet fuldt ud med deres egen version af denne fremgangsmåde.

Ved at tilte cylindrene fremad til næsten vandret position, gives plads til en større luftfilterkasse.

Samtidig giver det mulighed for en mere direkte føring af frisk luft til motorens åndedræt, og det er ikke helt tosset hvis man ønsker at øge motorens effekt.

Mindst lige så vigtigt, er det at man med en kortere motor får mulighed for at placere motoren således at man optimerer cyklens konstruktion mht. tyngdepunkt, frihøjde, roterende masse osv.

Det er herligt at se at finanskrisen ikke har taget livet af alle fremtidsvisioner, og at forskning og udvikling stadig kører for fuld damp.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

0 personer snakker om “Kawasaki tilter motoren fremad

Skriv et svar