Video: Verdens hurtigste High Chair Wheelie

Se svenske Magnus Carlsson sætte hastighedsrekord på ét hjul og med en helt skør førerposition.
Anslået læsetid: 1 Minutter

Det kan godt være, at man ikke kan lære en gammel hund nye tricks… Men så må man jo arbejde på at udvikle de tricks den allerede kan!

Første gang den 51-årige svensker, Magnus Carlsson, kastede benene over styret og hev en motorcykel på baghjul var tilbage i 1992, og tre år senere forsøgte han at skrive sig ind i rekordbøgerne med netop det stunt på Skövde Airport i Sverige.

Siden da er det blevet til flere rekordforsøg, da sådanne jo har det med at blive slået. Men nu, snart tre årtier efter første rekordforsøg, har Magnus sat en ny Guinness World Record, som nok ikke sådan lige bliver slået.
Det kræver i hvert fald en akrobatisk dygtig og risikovillig motorcyklist.

I videoen ovenfor forklarer Magnus, at det ikke her helt let at nå høje hastigheder med netop dette stunt, da en fører i “den høje stol” betyder ret meget vindmodstand. Men alligevel lykkedes det svenskeren at få tallene på hastighedsmåleren til at overstige 200.
Helt nøjagtig lyder den nye rekord 202,67 kilometer i timen!

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar