Foreløbig 2025 Suzuki prisliste

Suzuki tager hul på 2025 med en foreløbig prisliste over modelprogrammet, som ifølge Jens fra Suzuki Danmark bliver udvidet en hel del i løbet af året.
Anslået læsetid: 2 Minutter

Vi har netop taget hul på et nyt år og går med rolige skridt endnu en mc-sæson i møde.
Det betyder også, at mange af os sidder på nåle og håber, at vejrguderne er med os på en sådan måde, at vi hurtigst muligt kan trække vores bedste ven ud af stalden.

Men så er der også dem, som har planer om at anskaffe sig en ny maskine inden længe. Som vi så på efterårets store motorcykelmesse i Italien, er der ret meget spændende at vælge imellem.

Heriblandt var naturligvis Suzuki, som på EICMA præsenterede verden for spændende ny vin på gamle flasker i form af modellerne DR-Z4S og Suzuki DR-Z4SM.

En knoldhopper og en gadedreng, som begge er bygget op omkring en 398 kubiks enstamper, der leverer 38 hestekræfter ved 8.000 omdrejninger. Og hvor spændende vi end synes, de to modeller er, fortalte Motor Division Manager Jens Stillenmunkes, at der er meget mere spændende i 2025-gryden.

Men inden vi kommer så langt, kan du under dette afsnit danne dig et foreløbigt overblik over Suzukis 2025-priser, omend de to føromtalte modeller endnu ikke er prissat.
Ifølge Jens er de ikke prissat, fordi de først bliver sat i produktion til maj, og der er mange faktorer, som kan påvirke prisen, inden den lander i Danmark.

Altså indtil videre blot et foreløbigt overblik, der, som månederne triller forbi, naturligvis bliver et fuldt overblik i takt med, at Suzuki angiveligt løfter sløret for en god håndfuld modeller, der spænder bredt over forskellige kategorier.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar