Din Royal Enfield garanti gælder i hele verden

Royal Enfield udvider garantien til at gælde i mere end 70 lande.
Anslået læsetid: 2 Minutter

For nogle handler det om at komme afsted på eventyr, så snart en ny motorcykel er hevet hjem fra forhandleren. Men inden dette kan lade sig gøre, sker der typisk det, at den nu lykkelige nye ejer af skal have spolet nok kilometer på klokken til, at maskinen skal have det første serviceeftersyn.

Også Også senere i motorcyklens levetid kan det kræve lidt planlægning, hvis man ikke skal overskride serviceintervallerne på en længere tur og derved bryde betingelserne for garantien.
Men det kan Royal Enfield-ejere nu se stort på, da producenten netop har lanceret en “grænseløs garanti”, som gør, at garantisager kan ordnes ved mere end 3.000 servicecentre i over 70 lande.

“Hos Royal Enfield vil vi fremme et levende og globalt fællesskab af motorcyklister, der deler vores passion for at udforske og tage på eventyr,” siger Chief Commercial Officer, Singh Guleria, og fortsætter.
“Med introduktionen af ​​Royal Enfield Borderless Warranty Program sigter vi mod at redefinere kundeoplevelsen ved at tilbyde hidtil usete niveauer af support og sikkerhed til motorcyklister verden over.”

De, som ønsker at gøre brug af den udvidede garanti, kan med fordel læse mere på Royal Enfield’s hjemmeside og bør som minimum bide mærke i følgende punkter:
– Føreren skal medbringe vedligeholdelses- og servicejournaler, bevis på ejerskab og motorcykelregistreringsdokument.
– Den periodiske vedligeholdelsesservice skal stadig udføres i de respektive perioder/kilometerområder i henhold til tidsplanen i brugervejledningen.
– Føreren sørger selv for transport af motorcyklen til og fra et autoriseret Royal Enfield-forhandlerværksted/servicecenter for egen regning.

Royal Enfield understreger også, at deres Borderless Warranty Program kun gælder, hvis motorcyklen er købt hos en attoriseret forhandler, og ikke ikke for cykler, der er privat importeret.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar