Kender du dem alle?

Masser af memory-lane øjeblikke på Årets Bil udstilling i Hvidovre
Anslået læsetid: 1 Minutter

“Sådan en bil havde vi engang!” eller “sådan en bil havde mine forældre engang” er sætninger du helt sikkert vil komme til at høre på Forstadsmuseet i Hvidovres udstilling “Familien Danmark på hjul”. En udstilling som tæller 53 vinderbiler fra Årets Bil-kåringerne gennem de sidste 50 år. Et år har sejren været delt mellem flere modeller – derfor den talmæssige uoverenstemmelse.

Udstillingen er naturligvis et rent mekka for bilnørder. Men også firhjulsmæssigt uindviede vil finde interesse, for udstillingen portrætterer også tidstypiske træk for årene. hvor de givne modeller blev kåret. Udstillingen tæller derfor også et sofahjørne med kakkelbord i 80'ér-brune farver, ungdomsværelse fra 90'erne og lignende. Der er med andre ord masser af gensyn.

Det var i øvrigt også samme sted som kåringen af Årets Bil 2019 fandt sted.

Du kan læse mere om indsamlingen af de historiske biler her og finde mere info om selve udstillingen på museets hjemmeside.

Mathias B. Høj
Skrevet af
Journalist

Mathias har skrevet bredt om både motorcykler og biler på MagaCin, hvor han har dækket alt fra nye modeller og teknik til udstyr, tests og de mere skæve historier fra den motoriserede verden.

Fælles for artiklerne er en nysgerrighed på alt med motor og hjul og en uhøjtidelig tilgang til stoffet. For selv om teknik, specifikationer og fakta skal være på plads, må det også gerne være underholdende at læse om.

Del med en ven

Skriv et svar