Ny Kawasaki Ninja H2R til småpenge

LEGO's Kawasaki Ninja H2R frigives 1. marts 2024, og bliver heldigvis voldsomt meget billigere end originalen.
Anslået læsetid: 1 Minutter

Det modificerede ballistiske missil på to hjul Kawasaki H2 som MagaCin fyrede af på en flyveplads helt tilbage i 2016, var i udgangspunktet slet ikke specielt billig, og den endnu skrappere ligeledes tvangsfodrede søstermodel Kawasaki Ninja H2R, er heller ikke verdens billigste motorcykel.
Men nu bliver det heldigvis snart muligt, at købe sine helt egen Kawasaki Ninja H2R for et noget mere overkommeligt beløb.

Det bliver ganske vist i en lidt mere klodset udgave end forlægget, men mange vil garanteret føje den kommende LEGO Technic udgave af den ret potente Kawasaki til ønskesedlen.
Varenummer 42170 dækker over nyheden Kawasaki Ninja H2R-motorcykel, som frigives 1. Marts 2024, og allerede er prissat til kr. 699,95.

Byggesættet i størrelsesforholdet 1:8 med masser af realistiske detaljer består af 643 dele, og omfatter i LEGO’s egen beskrivelse af produktet på denne side styring, affjedring, 2-trins gearkasse, motor med 4 stempler og turbolader.

Der er næppe den store grund til at gøre et stort nummer ud af forvekslingen mellem kompressor og turbolader, for det er meget sjovere at fokusere på, at den færdigsamlede model er over 17 cm høj, 31 cm lang og 9 cm bred.
Dermed kommer modellen til at passe fint ind i samlingen af de andre LEGO motorcykler, som vi ved mange i forvejen har stående.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

2 personer snakker om “Ny Kawasaki Ninja H2R til småpenge”

Skriv et svar