
Frivillige kan få grønt udrykningsblink på taget
Transportministeriet oplyste sidste år at transportministeren, på baggrund af en række nye ansøgere, der ønskede at kunne køre udrykningskørsel, ville iværksætte et tværgående arbejde med udrykningsbekendtgørelsen for at vurdere, om bekendtgørelsen var tidssvarende.
Og nu her et års tid senere er der potentielt udsigt til, at vi fremover ikke blot skal være opmærksomme på endnu flere udrykningskøretøjer på de danske veje, men også mindst én anden farve blinkende lygter på taget af visse køretøjer, som har behov for at komme hurtigst muligt frem i trafikken.
Beredskabsstyrelsen har nemlig for nylig informeret om, at Transportministeriet arbejder på en forsøgsordning med såkaldte grønne opmærksomhedslygter til frivillige, som udfører livreddende indsatser.
Blå blink
I Danmark er udrykningskøretøjer som bekendt traditionelt udstyret med blå blink, og køretøjerne føres af personel, som er uddannet, trænet og ansat til formålet.
Og det er måske derfor, at det vakte en del opmærksomhed, da der i den forgangne måned blev givet Grønt lys til flere blå blink på Langeland, hvor Langelands Hjertestarterforenings to nyindkøbte akutbiler, efter mere end et års juridisk og politisk tovtrækkeri, blev klar til at rulle ud på egnens landeveje veje med blå blink.
Beslutningen blev, som du kan læse i artiklen der er linket til nedenfor, mødt med stor begejstring i nogle kredse, imens andre forholdt sig noget mere skeptiske.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.

