Gå amok. Du må gerne tune din motor
MagaCin får daglig spørgsmål omkring tuning via telefon eller email. Danskerne er helt enkelt forvirrede, og ved ikke hvilke regler der gælder. Den typiske forståelse er at 20% er maksimal lovlig tuning i Danmark, før der skal betales fornyet afgift, hvilket er en skrøne.
Skrønen med maksimalt 20% lovlig effektforøgelse ved tuning i en motor har floreret længe. Desværre ved kun få hvad der ifølge SKAT og afgiftsregler er lovlig.
Reglerne er simple. Hvis ny motor monteres, eller en motor opdateres så den ændrer karakter og dermed ikke kan sammenlignes med standard motoren (I hovedtræk, skift at type topstykke, krumtap, eller motorblok), må effekten ikke stige med over 20%.
Bibeholdes motorens grundkonstruktion (Som topstykke, krumtap, og motorblok, plus andet essentielt), er der frie tøjler når der skal tunes. At lave forbedringer som porte topstykket, ændre brændkamre, øge kompression, ændre knasttiming osv, er altså helt gratis overfor SKAT, uanset om ændringerne forbedrer ydelsen med flere hundrede %.
Selv det at montere turbo, kompressor eller lattergas, koster ikke fornyet afgift hos SKAT, trods det faktum at sådanne tilføjelser let forbedrer ydelsen med over 100%.
Det største problem ved voldsom og ekstrem tuning, er at ejeren af det tunede køretøj skal kunne bevise at køreegenskaberne i køretøjet kan følge den nye forhøjede ydelse. Denne bevisbyrde ligger hos ejeren. Desuden vil etaten i visse tilfælde også kræve dokumentation for forureningstal.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.


