Sikkerhedsstyrelsen advarer

Sikkerhedsstyrelsen advarer mod forkert anvendelse af små gasblus.
Anslået læsetid: 1 Minutter

Sikkerhedsstyrelsen skriver: 

Flade, bærbare gaskogeblus er populære til camping- og turbrug, men der kan være en risiko ved forkert brug, oplyser Sikkerhedsstyrelsen. 

Gasblussene, hvor gasbeholderen anbringes vandret ved siden af kogeblusset, bør kun bruges med gryder, pander eller andet køkkengrej, der passer til kogedelen på apparatet, hvis man vil undgå overophedning af gasdåsen og dermed risikoen for brand eller eksplosion.

På nogle af de bærbare gaskogeblus kan man anbringe fade eller andet udstyr, som er større end kogeblusset. Dermed risikerer man imidlertid at tildække rummet med gasdåsen, og det kan betyde, at gasbeholderen bliver varmet mere op end de højst 50 grader, den er konstrueret til.  
Det er baggrunden for, at Sikkerhedsstyrelsen opfordrer til, at man kun bruger gryder, der passer til størrelsen på gaskogeblusset, og fraråder at bruge fade, bagesten eller andet, som er større end gryderisten. 

Ole Mose
Skrevet af
Journalist

Ole har gennem flere år været MagaCins mand på campingområdet, hvor han har skrevet om alt fra campingvogne og campingpladser til rejser, teknik og udstyr.

En stor del af stoffet er blevet til med udgangspunkt i egne oplevelser på farten, og Ole har haft en særlig interesse for de praktiske og tekniske sider af campinglivet. For når man tilbringer mange kilometer med campingvognen på krogen, finder man hurtigt ud af, hvad der fungerer i praksis – og hvad der ikke gør.

Del med en ven

Skriv et svar