Ambitiøse Co2-mål fra EU

De Danske Bilimportører bakker op om elektrisk fremtid
Anslået læsetid: 1 Minutter

Pressemeddelelse: De Danske Bilimportører

De Danske Bilimportører hilser velkommen, at Europa-Parlamentet nu har godkendt et mål om et forbud mod salg af nye CO2-udledende benzin- og dieselbiler efter 2035, og dermed anerkender det ansvar bilindustrien har for det samlede CO2-udslip. 

“Det er positivt, at der nu kommer krav til, at CO2-udledningen fra nye biler skal reduceres med 40 procent i 2030, og at 35 procent af alle nye biler på samme tid skal være elektriske eller hybridbiler. Som industri har vi store ambitioner på tværs af EU, hvis målet er et CO2-neutralt Europa i 2050. Derfor hilser vi forslaget velkommen” siger Mads Rørvig, adm. Direktør, De Danske Bilimportører.  

Infrastrukturen skal være med  
Bilindustrien i Europa (ACEA), har længe slået på tromme for, at EU-direktivet blev lavet om til lovkrav. Samtidig med at det påpeges, at infrastrukturen skal være på plads.  

“Det er væsentligt, at der ligeledes stilles krav til infrastrukturen på tværs af EUs medlemslande, og at der er tilgængelige råmaterialer til batteriproduktion. Det er derfor et vigtigt skridt i den rigtige retning, men infrastrukturen omkring industrien skal følge trop, og de krav skal medlemslandene stille” siger Mads Rørvig. 

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar