Enklere kørekortsregler, B+ og BE kørekort, tilladt vægt på max 3500 kg
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nye simplere kørekortsregler for campingvogne.

Fra 19.01.2013 ændres de danske kørekortsbestemmelser, således at de er nemme at forstå for alle.
Erik Lodahl
09/01-2013 kl. 16:34

EU får skyld for rigtig mange uhensigtsmæssige ting, men denne gang sker der en ændring af danske bestemmelser i henhold til EU harmonisering, der vist kun kan betegnes som en klar forenkling af nuværende, noget kringlede bestemmelser.

Fra og med den 19.01.2013 ændres  kørekortsbestemmelserne på en mængde punkter, hvoraf de vigtigste med betydning for camping skal nævnes her:

Med det alm. B kørekort bliver det nu lovligt at køre med en campingvogn, hvor vægten af det samlede vogntog må være max. 3.500 kg. ialt – dvs. de gamle bestemmelser om vægtforholdet mellem bil og campingvogn er bortfaldet.

De nye bestemmelser indeholder regler om erhvervelse af et B+ kørekort, der giver ret til at føre et vogntog med en samlet vægt på 4.250 kg. Kravene for at opnå et “+” på sit B kørekortj er nøjagtigt de samme, som for erhvervelse af et BE kørekort, der giver ret til at køre med et vogntog med en samlet vægt på 7.000 kg. så det er svært at forestille sig begrundelser for at erhverve sig et B+ kørekort.

Men glem ikke, at man naturligvis IKKE må køre med en campingvogn, der vejer mere end den tilladte vægt på bilens registreringsattest, uanset at den samlede vægt i henhold til registreringsattesten er lavere end 3.500 kg.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start