Spændende nyt fra KTM

Bæstet slippes løs i denne måned
Anslået læsetid: 2 Minutter

Der fyres bag lukkede døre op under flere vildt spændende nye modeller, som venter på at blive sluppet løs.
Det fortæller KTM, som har erklæret denne måned for Naked November, og opfordrer fans af The Beast til at holde sig opdateret.

Afslørende reference?
Hvilke modeller der præsenteres i November, fortæller østrigerne ikke noget om, men man har vel lov til at gætte.
Referencen til The Beast kunne sagtens betyde, at den vilde KTM 1290 Super Duke R EVO med elektronisk reguleret affjedring du kunne læse om her på MagaCin for en måneds tid siden, er blandt de snarligt kommende nyheder fra KTM.

Hvad KTM ellers har tænkt sig at begejstre os med i Naked November, kan kun tiden vise.
Men vi behøver heldigvis ikke vente specielt længe, før vilddyrene slippes løs.
For på KTM’s hjemmeside ses i billedkarrusellen øverst en nedtælling, hvor der i skrivende stund blot resterer en uges tid.
Billedet over artiklen er sakset fra KTM’s hjemmeside.

Fokus på innovativ teknologi
KTM fortæller derudover i en pressemeddelelse, at højdepunkterne i KTM Naked November bliver introduktionen af et udvalg af spændende nye motorcykler, hvor der er klart fokus på vigtig innovativ teknologi.
Et hint til en ny 2022 KTM 1290 Super Duke R EVO?

Det finder vi ud af 16. November

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar