Skatteministeren ændrer skrotloven

Marion Pedersen satte spørgsmålstegn ved skrotloven
Anslået læsetid: 1 Minutter

Venstres folketingsmedlem Marion Pedersen var den første til at sætte spørgsmålstegn ved skrotloven.

Regeringen ændrer nu en ny skrotlov, der var en del af finanslovaftalen. Loven indebærer, at grænsen for, hvad det må koste af reparere en bil, før den skrottes, sænkes fra 75 til 65 procent af bilens værdi.

Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) accepterer forslag fra De Konservative og Dansk Folkeparti, der betyder, at der kommer et fradrag for reparation af airbags, og at loven ikke kommer til at gælde for motorcykler.

“Det er jeg positiv indstillet overfor, så jeg vil fremsætte ændringsforslag, der tager højde for de problemstillinger,” siger Troels Lund Poulsen.

Det er den konservative finansordfører, Mike Legarth, der har peget på, at det koster så meget at reparere airbags, at det er nok til, at en bil skal skrottes.

Kilde: TV2.dk

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar