Nu vi er ved de eksklusive

Bentley ruller ud med ny Mulsanne
Anslået læsetid: 1 Minutter

I løbet af foråret vil Bentley begynde at producere den nye Mulsanne luksusbil, og den skulle komme til salg en gang til sommer.

Her snakker vi virkelig luksus. Hver enkelt ny Mulsanne vil tage omkring ni uger at producere. Dette skyldes at der er flere kombinationsmuligheder i den nye “luksusliner” end i en kasse Lego.

Fremtidige ejere skal vælge imellem 114 mulige farver, 21 forskellige slags tæpper, ni slags træ i kabinen og 24 former for læder – læder der efter hvad Bentley påstår aldrig vil miste lugten af ny bil.

Og nå ja, så har standard modellen et anlæg på 2200 watt… Så man skal også tage stilling til hvilken musik man vil ødelægge hørelsen med.

Johannes Nipper
Skrevet af
Journalist

Johannes var en del af MagaCin i mediets tidlige år og har gennem tiden bidraget både som skribent, testkører og fotograf.

Interessen spænder bredt over alt med motor og hjul, og gennem årene testede Johannes både køretøjer, dækkede nyheder og havde kameraet med, når MagaCin var på farten. Det resulterede i alt fra tests og reportager til billeder fra motorcykelverdenen.

Del med en ven

Skriv et svar