Sådan kører en OCC chopper

Spoiler: Den får lammende kritik
Anslået læsetid: 4 Minutter

Der er mange meninger om motorcyklerne fra Orange County Choppers. Nogle synes de ser hamrende godt ud, andre synes de er direkte latterlige, men hvordan kører sådan en fancy motorcykel fra det amerikanske familiefirma egentlig.
Det får du svar på i videoen nederst i artiklen.

OCC
Selv om du ikke var en af dem der fulgte reality-serien Orange County Choppers på tv, så er det nærmest utænkeligt, at du aldrig nogensinde har hørt navnet.
Tv-showet var grundlæggende funderet på fremstillingen af Custom-Bikes, men seertallet formelig eksploderede pga. deltagernes utraditionelle sociale relationer.
Især de verbale slagsmål mellem den dysfunktionelle families patriark Paul Teutul Sr. og den kreative søn med samme fornavn – samt de vanvittigt mange smadrede genstande der blev destrueret enten for sjov eller i raseri – var medvirkende til, at en gigantisk følgerskare sad klistret til tv-skærmene i årevis.

Gutterne fra Orange County Choppers tiltrak vanvittigt mange seere

Motorcyklers udseende vigtigt
Gennem seriens utallige afsnit så vi familien fremstille at utal af ret usædvanlige hamrende dyre choppere.
Fantasien og kreativiteten hos sønnen Paul Jr. som var firmaets designer fejlede ikke noget, og den ene mere opsigtsvækkende Custom-Bike efter den anden rullede ud af porten.
Ingen model nævnt ingen glemt, men ingen seere blev efterladt i tvivl om, at man hos OCC i høj grad fokuserede på motorcyklernes udseende, og at de meget gerne måtte være “anderledes”.

Til fremstillingen blev der anvendt i læssevis af ‘bonde-jern’ i overordentligt gedigne dimensioner, man klistrede gerne en masse ekstra gøjl på for udseendets eller ‘temaets’ skyld, og motorcyklens vægt samt funktionalitet var tydeligvis ikke højeste prioritet.
Mindre væsentligt hvad en karburator, en luftfilterkasse, hjul, et primærdæksel eller andet vejede.
Bare det lignede en brandhane, en måneraket, en enhjørning eller noget helt fjerde.

For at få adgang til dette indhold skal du købe MagaCin Adgang or MagaCin Adgang 6 mdr..

Del med en ven

lock

Lås op nu
... og se resten af artiklen

(Mere end 12.000 artikler)

Bliv medlem af MagaCin

Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.

MÅNEDLIG

29kr.
per måned

Fuld adgang til MagaCin

Bliv medlem
Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.