Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Yamaha R6 perfektioneres
Nye farver og forbedret trækkraft i mellemområdet 

Yamaha R6 perfektioneres

Yamahas klasseleder optimeres omkring eneste kritikpunkt

R6 er en ultraskarp sportsmaskine. Nærmest perfekt på de lukkede racerbaner, men noget af en prøvelse på landevejene.

 

En hurtigt roterende maskine næsten uden bundtræk, er en drøm for den erfarne racerkører, men svær at køre for den mere dødelige. Det problem fjerner Yamaha nu. Ihvertfald iflg. deres PR afdeling.

 

Det er altså ikke kun nye farver der præger 2010 R6. Ny mapping, luftfilterkasse og udstødning skulle hæve trækket i mellemområdet væsentligt.

 

Nu har vi før hørt producenter prale inden lancering, men det lyder sandsynligt at forbedringerne virker. Ellers ved Yamaha godt de hurtigt bliver straffet af fagpressen.

 

Hvis det virker som vi tror det gør, bliver det pokkers svært at kritisere denne mellemklasse sportsmaskine. Den er allerede i nuværende trim noget nær perfekt for dem med hang til rå fart.

Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg MC mærke