Årets Motorcykel 2014, Årets MC, Yamaha MT 09
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Yamaha MT-09 blev Årets Motorcykel 2014

Yamaha blev den helt store vinder med både første og andenpladsen i Årets Motorcykel 2014 - el-motorcyklen Zero S fik dommernes Ærespris
Magacin.dk
25/06-2014 kl. 14:57

Kåringen af Årets Motorcykel 2014 endte med en flot dobbeltsejr til Yamaha, der tog både første og andenpladsen på podiet.

Yamaha MT-09 kørte sejren hjem, mens lillesøster MT-07 snuppede andenpladsen, skarpt forfulgt af KTM 1290 Super Duke på tredjepladsen.

BMW R 1200 RT tog fjerdepladsen, mens femtepladsen gik til Suzuki DL 1000 V-Strom

Hver af de fem dommere har uddelt 25 point, heraf maksimalt 10 point til en enkelt cykel.

Og resultatet blev som følger:

1) Yamaha MT 09, 37 point

2) Yamaha MT 07, 30 point

3) KTM 1290 Super Duke R, 28 point

4) BMW R 1200 RT, 18 point

5) Suzuki DL 1000 V-Strom, 12 point

Dommernes Ærespris: Zero S 

for en sjov og vellykket el-motorcykel

Yamaha MT-09

Årets Motorcykel 2014 er feltets legebarn – en rigtig dampdreng, som er kort, kontant og nervøs.

Indsprøjtningen er justeret til den hidsige side, men heldigvis har den også modes, der gør den lidt mere omgængelig i hverdagen.

Yamaha MT-07

Her får du value for money i en hidil uset grad.

Affjedringen er svag, men det tilgiver vi gerne, fordi prisen er så rimelig !

 

KTM 1290 Super Duke R

Den groveste ondskab, der kan håndteres uden at tage sig selv af dage !

En rendyrket macho-maskine, men alligevel til at kontrollere pga. al eletronikken.

 

BMW R 1200 RT

Kåben er stadig en af de mest imposante, men den nye udgave af BMW’s store RT imponerer med køreegenskaber som en meget mindre cykel.

Den gør bare alting rigtigt, og det klæder også den store bamse at have fået lidt mere snert og omdrejningsvilje i den vandkølede bokser.

 

Suzuki DL 1000 V-Strom

Man kunne være lidt grov at kalde den en GS’er for fattigrøve, men det er næsten for plat for en så reel og ærlig maskine som den store eventyrer fra Suzuki.

DL 10000 V-Strom har mange af dyderne fra de dyrere enduromaskiner, men finishen er ikke på samme niveau. Til gengæld er den op til 90.000 kr. billigere end en BMW R 1200 GS med samme udstyrspakke.

Zero S

Vi var vist allesammen noget skeptiske, men Zero S fik overbevist alle dommerne om, at der – før eller siden – er en fremtid for el-drevne motorcykler.

Lydløs, letkørt og så sjov og let tilgængelig for alle, at cykler af den slags nok kan lokke helt nye kundegrupper ud på to hjul i fremtiden, lød det blandt andet i begrundelsen.

Del med en ven

0 personer snakker om “Yamaha MT-09 blev Årets Motorcykel 2014

  1. Tillykke til Yamaha. Overrasket over at det blev i den rækkefølge for de 2 første pladser.

    Med så stærkt et produktprogram kunne man så håbe på bedre forhandler/værkstedsnetværk for Yamaha-ejere.

  2. Tilykke til Yamse! Godt comeback de har fået skruet sammen i form at MT07-9.

    Meeeeen…Synes det er sjovt der ikke bliver nævnt noget om at MT09 faktisk har en temmelig dårlig insprøjtning, der er altså problemer uanset "mode" når man kører langsomt med den cykel, gassen er total ON/OFF..Den er hidsig ja, men derfor behøver inspøjtningen ikke være ON/OFF, det er der masser af eksempler på.

    Min personlige holdning er at MT07 skulle have vundet. Maksimal value, fantastisk motor(uden insprøjtnings problemer). Desuden er den total udsolgt over alt, hvilket viser at den er et massivt hit verden over. Det samme kan man ikke sige om MT09.

  3. problemet med mt-09 kan løses ved at lade mr.dyno fikse den ,den er blevet som en drøm at kører på selv i A mode kan jeg lulle ned ad brostensbelagte gader uden balade med gasse som var et stort problem.

  4. Synes enlig ikke det er så samt i b mode.

    Men nogen der ved om det er muligt at fjerne begrænsningerne i 5 og 6 så man kan få mere top fart og om der er en mulighed for at justere speedometeret så der passer berede?

  5. Har haft en Gs 1200 Black som havde problemer med koblingen SIKKER olie der løb ud i tør koblingen VELKENDT problem Derefter skulle det være slut med tørkobling og gammeldags luftkølet teknik En ny GS med vand bliv indkøbt DET VAR DEN STØRST fejltagelse Konstant på værksted problemer med mislyd ved op /ned gearing ALT bliv prøvet skiftet Mærkelige vibrationer fra motoren MOTER bliv udskiftet Hvis man betalet over 300,000 `for en mc som konstant må på værksted i vores korte session Samt den sum BETYDELIGE penge det koster at få udsk til en mc der fungere forstå jeg ikke udtagelsen fra magacinet vedr Suzuki dl 1000" men finishen er ikke på samme niveau som GS ). jeg nu har købt en Dl 1000 og som fungere HELT perfekt Især motor/gear ER sgu glad for min fattigrøvs GS SOM FUNGERE

  6. JenJen: Journalisterne har ikke km nok på MC'erne til at skabe sig viden om hvordan de holder. Og hvis de bruger erfaringer og statistik bliver de nok black-listet af de producenter der gerne vil være i det fine selskab.
    Hvis man skal køre 300km på en MC betyder det alt om den føles lækker betjeningen af knapper og om lakken er dyb i glansen. Når man skal køre 30.000km og samtidig afholde udgifter og være afhængig af at komme fra A – B er der andre ting der bliver vigtige. Men det første er da lækkert nok.

    Tyske Motorrad laver 50.000km tests af MC som kan bruges i nogen omfang, men jo ikke hvis man vil have en ny model. Og så tester de også kun een af hver – den slags er meget lidt værd statistisk.

    Den DL1000 er super lækker. Tillykke med den. Den var også mit valgt hvis jeg skulle have en adventure maskine i den prisklasse.

  7. Har også en ny DL 1000 – super fed maskine til mange formål – især er jeg glad for at affjedringen let kan instilles til hvad som helst – og glad for at den kan overhale hvor som helst så længe det foregår under 200 km/h. Jeg har kørt 8.500 Km på 2 måneder….nice 🙂

  8. Kunne godt have mig at høre hvad testpanelet mente om de forskellige cykler og hvorfor de feks blev valgt fra.Det kommer forhåbentlig senere..

  9. Jeg kørte til GP Assen med drengene på min nye MT-09, her sidste weekend. Jeg er 158 cm, og vejer 50 kg, og for mig er det simpelthen en super fed MC, der både er fornøjelig i regn og sol! Der blev holdt på, og dette uden fysiske problemer, da mni kæreste har investeret og monteret en perfekt F.Fabbri, Gen-X Touring vindskærm, der lige akkurat dækker speedometer. Så for mig, klart den blev kåret som Danmarks bedste MC. En G-pack, så tror jeg den går til rødt felt i 6. (263 km)…. Ps. Drengene kører ZZR1400 & GSXR 1000

Skriv et svar

Giver børn en ny start