Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Video: MC-kørsel slanker!
Video: MC-kørsel slanker!

Video: MC-kørsel slanker!

Mon det passer?

 
Javist, alle alarmklokker for Fake news bimler og bamler, når vi ser dette videoklip, hvor det påstås at MC-kørsel forbrænder kalorier som en tur i fitnesscenteret. En Facebookvideo fra en forholdsvis ukendt blogger som påstår noget, er næsten altid ensbetydende med løgn og latin. Der er heller ikke citeret nogle læger eller fagpersoner, som kunne tænke sig at vide noget om sagen. Så kildekritik er i den grad på sin plads.

Men hey - vi elsker også at få at vide hvor godt det er køre MC - så vi bringer historien alligevel! Og konklusionen ligger jo tæt op ad sidste undersøgelse vi bragte - som sjovt nok var sponsoreret af Harley-Davidson. Men det behøver du jo ikke fortælle, når du argumenterer for en køretur, i stedet for at hjælpe til med rengøringen. For sundhedens skyld, naturligvis!

Argumentet er at der bruges mange forskellige muskelgrupper under kørsel. Ikke under kraftig belastning, men alligevel er der en vis aktivitet. Motorcyklen skal bl.a. hele tiden holdes i balance, der skal kompenseres for vindmodstand og man flytter sig rundt og skifter siddeposition. Banekørsel, offroad og enduro er naturligvis de mest energikrævende.



Så konklusionen er klar: der bliver brændt masser af fedt af på køreturen! Så tag du bare den ekstra store vaffel, når du når til ishuset. Du har jo fortjent den!
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Seneste
Marked
Søg MC mærke