Video: BMW 2019 nyhederne med shiftCam
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Video: BMW 2019 nyhederne

Shiftcam på fuld boxerfamilie og S1000RR
Peter Bysted
19/11-2018 kl. 02:42

Umiddelbart efter BMW's pressepræsentation på motorcykeludstillingen EICMA i Milano – Italien, flokkedes folk som du ser herover, for at få et glimt af og røre ved de netop fremviste 2019 modeller.

2019 modeller

Det helt store tilløbsstykke var naturligvis den nye BMW S1000RR, som til 2019 har fået et skarpt udseende der matcher specifikationerne. Udover præsentationen af en C400 GT scooter, viste BMW modellerne R1250 R, R1250 RS og R 1250 GS Adventure som gør boxer familien komplet.

Samtlige R modeller er naturligvis udstyret med den nye 1250'er motor med shiftcam teknologi, der leverer en ydelse på 136hk samt et massivt moment på 143Nm v. 6250 omdr. Derudover så vi også den nye BMW F850 GS Adventure.

Video med highlights fra EICMA

Magacin livestreamede fra pressepræsentationen, men herunder får du oven i hatten en komprimeret video med Highlights fra 2019 nyhederne på EICMA.

R modellernes nye boxer motor med variabel ventilstyring, ser fra et rent teknisk synspunkt meget spændende ud. Vi ser frem til at prøve den nye motor, som vi er overbevist om vil klæde R modellerne. Med en række nye og opdaterede features – herunder ny instrumentering – ser de nye R modeller ud til at byde på en endnu federe køreoplevelse end de velkørende forgængere.

Uanset hvor gerne vi ville have brugt mere tid på de nye R modeller og den nye F850 GS Adventure, kunne vi ikke sige os fri for at blive distraheret af den nye BMW S1000RR.

Personligt var jeg ikke udpræget fan af forgængernes udseende, hvor specielt Joakim von And forendens monokel i det ene øje så lidt bøvet ud. Den trefarvede 2019 versionen ser helt anderledes skarp og aggressiv ud, men det mest interessante gemmer sig i maskinrummet.

ShiftCam på BMW S1000RR

BMW S1000RR motoren har lige som boxer modellerne fået ShiftCam teknologi med variabel ventilstyring. Pressematerialet der i øjeblikket er til rådighed, giver ikke mange oplysninger om udvikling og funktion, men det lykkedes os at opstøve enkelte billeder af motor og knastaksel.

På billedet herunder ses knastakslens forskellige profiler ud for hver enkelt indsugningsventil.

  

Demovideoer af hvordan ShiftCam teknologien fiúngerer på BMW's boxer motorer har alle vel snart set, men det er endnu ikke lykkedes os at finde video som demonstrerer systemet i aktion på BMW's firecylindrede rækkemotor. Billedet herunder giver dog et rimeligt førstehåndsindtryk. Her ses to elektriske aktuatorer som via skråtskårne spor trækker indsugningens knastaksel til siden. Detaljebillede finder du i billedgalleriet øverst.

 

Det bliver for vidtgående at nærstudere motoren i dette skriv, og vi ser naturligvis nærmere på 2019 BMW S1000RR på et senere tidspunkt… men du får du lige lidt hurtige facts. Motoren er smallere end før og lettet for 4 kg. Titanium indsugningsventilerne er hule for vægtoptimering, og motoren yder nu 207hk v. 13.500 omdr. og 113Nm v. 11.000 omdr.

I området 5.500-14.500 omdr. viser momentkurven altid over 100Nm.

Lettere og stærkere

BMW S1000RR er med 207hk til 197kg køreklar vægt både lettere og stærkere end før, og har udover skønheds operationen fået en seriøs overhaling på alle fronter. Den opgraderede elektronikpakkes indstillinger konfigureres via multicontrolleren på styret, og vises i et 6'5″ TFT farve-display. Læs alt om elektronikpakkens indhold her.

M pakke

Lettere og stærkere end før betyder ikke at man må nøjes, for nu tilbyder BMW også en M pakke til S1000RR. Tilvalget betyder ifølge pressematerialet, at din 2019 S1000RR forvandles til den ultimative racer. Med M pakken reduceres vægten yderligere 3,5kg til 193,5 kg.

Udover M batteri, M sæde, hævet M bagende og ændret M lejring af bagsvingeren, får du også de ekstra konfigurerbare køremodes Race-Pro 1-3, samt assistent systemer som DTC +/- Shift, konfigurerbar ABS, motor mappings, wheelie control, slide control og en masse andet. 

Åh… og så var jeg lige ved at glemme at du selvfølgelig også får et sæt M carbonhjul med i pakken.

Gad du??… vi gad godt.

Et hurtigt kig på 2019 strømmen fra BMW Motorrad, og nu glæder vi os til at fordybe os i pressematerialet for de enkelte 2019 modeller i den forestående vinter. Hold øje med siden her for uddybende beskrivelse af 2019 nyhederne fra BMW.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start