MotoGP: Viñales gav Marquez stryg på Sepang
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Viñales gav Marquez stryg på Sepang

Takket være en formidabel præstation under weekendens løb på Sepang - Malaysia, nappede Maverick Viñales sin anden sejr denne sæson – og velfortjent var den!
Steffen F. Olesen
07/11-2019 kl. 10:20

Med start bag streg nummer 11 havde Marc Marquez noget af en opgave for sig, hvis han under starten skulle nå langt nok frem til at kunne lege med i kampen om podieplaceringerne.  Også Andrea Dovizioso havde lange udsigter til Fabio Quartararo’s pole position, da han efter en knap så god kvalifikation startede som 10’er.

Men det lykkedes dem begge at komme rigtig godt fra land, hvilket også gjorde sig gældende for Jack Miller, der fra fjerde startposition nappede føringen fra løbsstart, imens Fabio Quartararo fald tilbage på 7. pladsen bag Marc Marquez. Fabio Quartararo derimod blev da startskuddet lød, sat tilbage på 7. pladsen.

Der gik ikke længe inden Maverick Viñales smed Yamaha’en inden om Jack Miller og gik forbi i sving 11, hvor han indtog førerposition. På samme omgang lykkedes det Marc Marquez at stjæle fjerdepladsen fra Franco Morbidelli, og jagten var nu sat ind på de forankørende kamphaner Andrea Dovizioso og Jack Miller.

I banens sidste sving kom Desmo-Dovi’s Desmosedici ud i en bred linje, hvilket gav Marc Marquez mulighed for at dykke inden om både Dovizioso og Miller, men måtte hen ad langsiden give andenpladsen tilbage til Jack Miller.

Kampen om anden- og tredjepladsen var kun til gavn for Maverick Viñales i front, som fik skabt en smule luft ned til konkurrenterne. Her gik det hurtigt op for Marc Marquez at han var nød til at sætte tempoet op hvis han skulle have en chance for at komme i spidsen, og på løbets tredje omgang smuttede verdensmesteren da også forbi Jack Miller på andenpladsen, men det var stadig et stykke vej hvis han skulle erobre førerpositionen.

En flyvende Viñales og en blodtørstig Marquez sørgede for at der blev skudt gang i kampen om førstepladsen, imens Andrea Dovizioso nappede tredjepladsen fra Jack Miller på løbets fjerde omgang. Samtidig meldte Valentino Rossi sig ind i kampen, og var pludselig en kæmpe trussel for Jack Miller, som tilsyneladende døjede med at opretholde tempoet.

Efter et par forsøg lykkedes det doktoren at trille forbi Jack Miller – som havde travlt med at redde et nær-styrt i sving 9 – og det blev her tydeliggjort at Miller’s dæk var presset, og det varede da heller ikke længe inden han igen blev angrebet. Denne gang af Alex Rins der gennem banens sidste sving skar inden om Miller, hvorved de to kom i kontakt med hinanden, og Alex Rins’ Suzuki måtte derfor gennemføre resten af løbet med en enkelt winglet på fronten, da den på højre side sprang fra under kontakten med Miller.

Vis dette opslag på Instagram

CONTACT! // @alexrins and @jackmilleraus clash during the #MalaysianGP race #MotoGP #Clash #AR42 #JM43 #Motorcycle #Racing #Motorsport

Et opslag delt af MotoGP (@motogp) den

Fremme i spidsen havde Maverick Viñales virkelig fået fart i maskinen, og han holdt en føring på 1,4 – 1,5 sekund ned til Marquez på andenpladsen – som Andrea Dovizioso og Valentino Rossi for øvrigt havde problemer med at hænge på.  Imens Jack Miller faldet i kløerne på Petronas Duo’en og Johann Zarco, fortsatte Alex Rins sin fremgang og Maverick Viñales hyggede sig stadig i front.

Kampen om tredjepladsen stod mellem de to italienske veteraner, men den neongule doktormand havde altså problemer med at overkomme Ducati’ens brutale moment hen ad de lige strækninger, og med blot 6 omgange tilbage truede Alex Rins med at melde sig ind i kampen.

Ud på sidste omgang havde Maverick Viñales skabt et hul ned til Marc Marquez på andenpladsen på hele 3 sekunder, og han formåede at opretholde tempoet og ved løbets ende løbe med sejren.

Marc Marquez måtte nøjes med andenpladsen efter en helt fantastisk indsats, og kort efter ham trillede Andrea Dovizioso forbi det ternede flag for at afslutte top-3, efterfulgt af Valentino Rossi på fjerdepladsen.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start