Salget hos Triumph er gået godt, overskuddet doblet
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Triumph sælger godt

Salget hos Triumph er gået godt, overskuddet doblet
Klaes Asaa
30/12-2016 kl. 14:33

Triumph er så engelsk som det nu kan være, grundlagt i 1885, Triumph Cycle Co. Ltd. startede tilbage i 1897 og begyndte motorcykelproduktion i 1902 i Coventry. Triumph markerer sig godt på motorcykelmarkedet i dag, og kan derfor meddele at regnskaberne hos Triumph ser gode ud i år.

Salget af motorcykler steg med 4,5% fra 53.812 styk op til 56.253 styk, og overskuddet er fordoblet fra 8,7mill pund i 2014/2015 til 16,6mill pund i 2015/2016. Regnskabsåret hos Triumph går fra 1/7 til 30/6 derfor er der tal på succesen her kort før nytår. 

Resultatet skyldes ifølge Triumph de investeringer man har gjort i det forgangne år, og en god vækst. Trods den store udfordring Brexit skabte for valutakurserne på pundet og motorcykelmarkedet. 

Der er investeret 25mill pund i nye modeller, blandt andet Thruxton, Bonneville T120 og Street Twin, samt opdateringer på Tiger Explorer 1200, Tiger Sport og Speed Triple.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start