Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Trial bikes i OL 2024
Trial bikes i OL 2024

Trial bikes i OL 2024

FIM appellerer til den internationale olympiske komité

 

Det står ikke til diskussion om motorsport er fysisk krævende – det er det! Men er udøvernes mange års træning, atletiske kunnen og utrolige kontrol af olympisk kaliber?


Spørger man den International Motorcykel Føderation er svaret et stort rungende ja. Faktisk så stort at FIM appellerer til den internationale olympiske komité om at have elektriske trial-cykler på prøve til De Olympiske Lege i sommeren 2024 - der afholdes i Paris. Hvis det lykkes, vil Trial-E være den første officielt anerkendte olympiske motorsport. Så hører du til det publikum der er ved at være træt af skiskydning og synkronsvømning, har du muligvis noget at se frem til.


I 2017 indledte FIM, som et led i Trial World Championship, deres eget Trial-E Cup, med stor succes.

Der bliver hvert år tilføjet nye sportsgrene til De Olympiske Lege, og den nuværende politik for inddragelse af en ny sportsgren er at den opfylder følgende kriterier: Den skal være ungdomsfokuseret, lige tilgængelig for både mænd og kvinder, bæredygtig, spektakulær, praktiseret på alle kontinenter og at den ingen ny infrastruktur kræver.


Jorge Viegas, der er præsident for FIM, siger: ”Vi er overbeviste om, at De Olympiske Lege i Paris i 2024 udgør en enestående og historisk mulighed for gøre Trial-E til den første motorsportsdisciplin der vil være en del af De Olympiske Lege."


Information omkring eventuel nye olympiske sportsgrene til 2024 bliver først offentliggjort efter De Olympiske Lege næste år, så vi må væbne os med tålmodighed, og krydse fingre. 

Men er vi så heldige at Trial-E gør deres indtræden i De Olympiske Lege, kender jeg  én her i husstanden, der under arrangementet gør krav på fjernbetjeningen.

Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg MC mærke