Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Suzuki kan udfordre BMW
Suzuki kan udfordre BMW
Suzuki kan udfordre BMW
Suzuki kan udfordre BMW
Suzuki kan udfordre BMW
Suzuki kan udfordre BMW
Suzuki kan udfordre BMW
Suzuki kan udfordre BMW
Suzuki kan udfordre BMW
Suzuki kan udfordre BMW

Suzuki kan udfordre BMW

V-Strom 1000 sætter nye standarder - Første prøvetur i Danmark

 
Video
Video
MagaCin har brugt dagen på nakken af den nye Suzuki DL 1000 V-Strom. Og lad os bare starte med alle superlativerne inden de glemmes. DL 1000 anno 2014 er et sandt eventyr, prisen in mente. Den gør så pokkers meget godt, hvorfor den lave pris kan være svær at fatte. Og jo, nyheden tæver den tidligere version med flere længder.

Ærligt, så er den ikke helt i klasse med BMW R1200GS, men den kommer tæt på i de fleste discipliner. Skal BMW R1200GS udstyres med Traction Control, som er standard på Suzuki DL 1000 2014, kræver BMW investeringen næsten 100.000 kr. mere end investeringen i Suzuki. BMW er ikke så meget bedre , så den massive meromkostning kan forsvares.

Blid som et lam
Motoren på Suzuki er særdeles smidig. Den trækker rent fra ca. 2.000 omdrejninger, hvilket er unormalt for så store V2 motorer. Det gør den let at tumle, og afslappende at køre. Suzuki er rigtig nok bagude på motorkraft sammenlignet med konkurrenterne, men det betyder ikke meget, da 100 hk rækker for flertallet.

Også motorens evne til acceleration ved lave omdrejninger, overgås af de fleste konkurrenter. Kun Kawasaki er på samme niveau som Suzuki. Men igen, det gør intet at Suzuki DL 1000 V-Strom accelererer lidt langsommere end konkurrenterne, når det gøres så smidig og uden dramatik.

Mens nogle af konkurrenterne kan føles store og kluntede når de skal manøvreres ved lav fart, føles Suzuki DL 1000 V-Strom handy og let at tumle. Et smalt sæde, smal motorcykel, fornuftig bredde på styret og blid motor, gør DL 1000 V-Strom til en legekammerat alle vil være venner med.

Få men små unoder
Naturligvis var der også nogle få unoder fra DL 1000 vi helst ville undvære på dagens tur. I sidevind vil DL 1000 gerne danse lidt rundt på vejbanen. Og ved gasjustering kan det virke som om indsprøjtnings-systemet på DL 1000 ikke er perfekt justeret. Men her taler vi kun om småting. Altså ingen graverende fejl.

Skal Suzuki DL 1000 blive en rigtig rejsekammerat, skal den naturligvis udstyres med det originale taskesæt. Dette koster ca. 18.000 kr., men så er det også udført med nøglesystem der betyder kun en nøgle til alle låse på motorcyklen. Sådan som det bør være på en rejsemaskine.

DL 1000 er for alle
Suzuki DL 1000 V-Strom 2014 er en motorcykel næsten alle kan køre. Også nybegynderen. Det vigtigste er at højden er minimum 170 cm, så underlaget kan nås sikkert. Den smalle maskine, det brede styr og den blide kraftudfoldelse fra motoren, gør at selv nybegyndere vil finde det let at køre denne eventyrer og rejsekammerat.

BMW er stadig den bedste adventure-maskine der kan købes på markedet. KTM Adventure er stadig den bedste når vejene stopper, men en ny bedste er kommet i butikkerne, og det er Suzuki DL 1000 V-Strom. Suzuki giver nemlig mest for hver betalt krone, ingen tvivl om det, hvorfor dette må være tidens bedste køb i den store adventure-klasse. Det vil ikke undre på MagaCin hvis Suzuki DL 1000 V-Strom ender i top 3 på salgslisterne 2014. 

App
Prøv den smarte app der kan vise Suzuki DL 1000 V-Strom fra alle vinkler, i de farver du ønsker og med det udstyr du ikke kan leve uden. Ikke tidligere set til nogen motorcykler. Nu kan potentielle købere altså sidde hjemme og beundre deres kommende motorcykel.
Android - Download her.

Disclamer
Alle vores vurderinger skal tages med forbehold. Dette er ikke en regulær test da vi kun har kørt ca. 200 km på DL 1000 2014 gennem dagen i dag. Temperaturene er stadig lave, hvorfor affjedring, dæk og andet ikke virker optimalt. Straks varmen tillader det, vil vi udføre en regulær test af Suzuki DL 1000 V-Strom 2014.
Kommentarer
K12sbo
K12sbo 26/2 2014 kl. 5:24
Tjah med en pris som i praksis er mere end 100000 kr lavere end GS`eren kunne jeg da godt forestille mig at det kunne give lidt salg...
Brian A.
Brian A.  26/2 2014 kl. 21:50
Jeg savner en enkelt refleksion fra jer: Er den så meget bedre end 650eren, så det retfærdiggør en merpris på 70.000,- ? I de gamle udgaver var den mindste klart den bedste...
Henrik Roskilde
Henrik Roskilde 27/2 2014 kl. 18:54
Motorrad mener at 1000'eren nu slår den lille - men rigtigt - der er et point med prisen ift. den lille. Har selv haft den lille så længe at jeg er 'vokset fra den' 80% af tiden med fuld gas gør at jeg nu har solgt den og skrevet slutseddel på den nye - ingen ved hvor mange af de nye der er med den første sending :)
rts
rts 1/3 2014 kl. 13:29
Har lige prøvet Den jyske demo mc, selv om turen var kort, 10min, det kan siges kort, den kører kanon og er meget nem at håndtere i forhold til den gamle dl650, affjedringen virker super det samme kan siges om bremserne, desværre regnede det da det blev min tur, men så fik jeg jo testet traction controllen, 2.gear godt og vel halvgas lige ud og der kom liv i den lille TC diode på TC trin 2. ok på kold og regnvådvej, ellers ikke så meget at sige til den, alt er som man forventer og gør som forventet.. sådan suzuki... bare ærgeligt at man så skal vente til først i april inden den bliver leveret. PS den har den fedeste lyd af power i tomgang
Henrik Roskilde
Henrik Roskilde 3/3 2014 kl. 20:47
nu har jeg også prøvet den - i Skive. Den er godt nok anderledes end den forrige generation V-strom. Den er fast og kontant og meget hurtigt, street fighter agtigt at køre. Det er noget af en overraskelse at de gode. Ja pokkers også at leveringen er udsat fra midt marts til start april....
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg MC mærke