Se udvalgte MotoGP løb gratis - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Se udvalgte MotoGP løb gratis

De 10 bedste GP løb fra 1996 til 2018
Steffen Olesen
15/03-2020 kl. 08:45

Hvad enten du er pålagt – eller selv har valgt – at opholde dig inden døre i forbindelse med risikoen for COVID-19 smitte, så kan det hurtigt gå hen og blive en lidt langvarig halvkedelig affære. Specielt når man er interesseret i motorcykler, og eksempelvis gerne ville en tur rundt blandt forhandlerne og se alle årets nye modeller, eller ganske enkelt bare hænge ud med en flok andre motorcyklister.

Men så kan vi jo heldigvis ind imellem fordrive tiden med en lille motorcykelrelateret adrenalinindsprøjtning, ved at se roadracing i form af WSBK eller MotoGP i fjerneren. Eller det vil sige… det kan vi så heller ikke, for der meldes jo om stribevis af aflysninger især i MotoGP.

Men nu er der godt nyt for dig, som er vild med at se MotoGP, og du behøver faktisk ikke betale en corona… undskyld – krone – for det. For MotoGP's officielle hjemmeside har nemlig stillet en række videoer til rådighed, hvor du ganske gratis kan se 10 udvalgte GP løb fra perioden 1996 til 2018.

En række af de bedste løb, der af motogp.com betegnes som de 10 bedste og mest nervepirrende løb nogensinde.

Se eksempelvis Valentino Rossi kæmpe mod Casey Stoner på Laguna Seca, se Marquez, Lorenzo, Iannone og Rossi i intens fight på Philip Island, eller se Doohan vs. Criville på Jerez.

På siden her kan du læse om tiltaget fra motogp.com, eller du kan hoppe direkte til siden med Top 10 Races of All Time der kan ses uden videopass.

Der er video nok til nogle timers underholdning, så rigtig god fornøjelse, og hav en herlig søndag.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start