Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Saphe til Mc giver sikkerhed
Saphe til Mc giver sikkerhed
Saphe til Mc giver sikkerhed
Saphe til Mc giver sikkerhed
Saphe til Mc giver sikkerhed
Saphe til Mc giver sikkerhed
Saphe til Mc giver sikkerhed
Saphe til Mc giver sikkerhed

Saphe til Mc giver sikkerhed

Advarsel om fartkontrol, stillestående trafik, tabt gods og ulykker

Video

Hvad er Saphe

Her på matriklen har køretøjerne siden julegave uddelingen sidste år, været udstyret med hver sin lille gadget ved navn Saphe, som fuldt lovligt kan medbringes under kørsel.


Saphe er navnet på en lille "sladrehank" eller trafikalarm-gadget, som medbringes i eller på køretøjet og forbindes via bluetooth til en app for Android og/eller IOS på mobiltelefonen.


Saphe fungerer i et netværk med Fartkontrol.nu, og de ifølge producenten + 400.000 danske brugere som har enheden installeret.

Udover data fra Fartkontrol.nu, byder enheden til bil på mulighed for via trykknapper at indrapportere fartkontroller, stillestående trafik, tabt gods, ulykker og andre uhensigtsmæssige trafikale situationer.


Saphe Mc til venstre, og versionen til bil til højre.


Man kan argumentere for at Saphe er unødvendig hvis hastighedsgrænserne overholdes, men alarmer vedr. stillestående trafik, køretøjer parkeret i nødsporet, tabt gods, vejarbejde osv., er ofte meget praktiske og sikkerheds befordrende oplysninger. 


Saphe til Mc giver sikkerhed

Motorcykler har i mange tilfælde længere standselængde end forankørende biler, og det er nu meget rart at blive informeret om stillestående trafik forude. Læs mere om bremselængde på motorcykel her.


Derudover forlyder det at Saphe arbejder på at implementere advarsel ved høj hastighed nær skoleveje, og de færreste har noget imod at vi passer ekstra godt på de yngste poder.


Saphe ehedernes indbyggede højttaler bipper ved alarm, og på mobiltelefonens skærm fortæller app'en hvad man skal være opmærksom på.


I app'ens indstillinger defineres en række parametre, såsom automatisk opstart, at funktionaliteten skal holdes kørende med Saphe app'en lukket, om skærmen skal holdes tændt, afstand til årsagen for alarm og meget andet.


Udsnit af indstillinger i Saphe app'en


Saphe kan altså indstilles til at fungere med mobiltelefonens app lukket og sort skærm, men en betingelse er forbindelse til mobiltelefonen via bluetooth, da det er data via mobiltelefon og GPS som varetager kontakt med netværket. Altså ingen driftsomkostninger på Saphe, udover dataforbrug via mobil abonnementet.

Saphe enheden kan parres med flere telefoner, lige som Saphe app'en håndterer flere fysiske enheder.


Saphe leveres med en dobbeltklæbende "dut" til montering, og kan medbringes i/på alle køretøjer.

Du kan naturligvis medbringe din Saphe fra bilen på din motorcykel, men alternativt vælge at montere en Saphe til mc i styrthjelmen.


Saphe til Mc

Saphe til mc er med målene 6x37x37 og en vægt på 9g fysisk mindre end Saphe til bil, og der findes kun en enkelt trykknap på enheden.

Enheden er både beregnet til indvendig montering i styrthjelmen nær øret, udførlig monteringsvejledning findes på Saphe's danske hjemmeside, og til forbindelse via intercom.


Med kun en enkelt trykknap på Saphe til Mc, begrænses funktionaliteten til udelukkende at alarmere, og du kan altså ikke selv indberette eller bekræfte alarmer.


Har du alligevel mobiltelefonen monteret i beslag på motorcyklen, fungerer Saphe til mc naturligvis også sammen med Saphe app'en, så du får de samme informationer i telefonens display som med Saphe til bil.


Vær opmærksom på at Saphe IKKE er vandtæt, så enheden bør opbevares i en vandtæt lomme i din beklædning, tanktaske eller lignende.Producenten lover dog i en telefonsamtale,at Saphe til Mc sagtens klarer den smule sved der eventuelt opstår i en styrthjelm.


Jeg har valgt at montere husstandens Saphe til bil permanent i vore firehjulede, og monteret Saphe til Mc i en Scorpion EXO Air 1400 Carbon styrthjelm.


Saphe til Mc monteret i en Scorpion Exo Air 1400 Carbon


Parring mellem telefon og den fysiske enhed gik som en leg, og Saphe til Mc markerer forbindelse til mobiltelefonen med tydelig indikation fra den indbyggede højttaler, når telefonens bluetooth aktiveres.


Alarmerne som med bip-lyde hurtigt efter hinanden melder om fartkontrol, og med længere pauser mellem bippene melder andre alarmer, går fint igennem. Se videoen øverst.


Saphe har den egenskab at den går i dvale når den ikke er i brug, og vækkes automatisk når telefonens bluetooth aktiveres. Det har over 6 måneder endnu ikke været nødvendigt at udskifte batteri på enhederne i den private vognpark, og det forventes at det udskiftelige CR2032 batteri i Saphe til Mc holder mindst lige så længe.

Producenten anbefaler at enheden slukkes helt ved vinteropbevaring

.

Ved brug i bil har jeg valgt at deaktivere alarm for biler i nødsporet, for rigtig mange biler går hele tiden i stykker.... og alarmerne blev snart et irritationsmoment.

Ved brug på mc er alle alarmer aktiveret for optimal sikkerhed.


Saphe til Mc er et relativt nyt bekendtskab vs. brugen af Saphe til bil, så produktbeskrivelsen er foreløbig et førstehåndsindtryk.


Men foreløbig fungerer Saphe til Mc lige så upåklageligt som Saphe til bil, er testvinder hos en række danske medier, og får også en opadvendt tommelfinger herfra.


Saphe til Mc koster dkr 495,- 


Saphe oplyser at denne gadget også virker i udlandet, med oplysninger om mere end 30.000 fartkameraer i Europa.

Helt ideelt når turen alligevel snart går sydover, og MagaCin vender naturligvis tilbage med en beskrivelse når vi har høstet flere erfaringer vedrørende Saphe til Mc.

Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked

Gør et kup! 22 auktioner starter snart.

F.EKS. denne Suzuki VZ 800 Marauder
Søg MC mærke