Rydbergs MC har ansat en ny medarbejder - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Rydbergs MC har ansat en ny medarbejder

Bruno Bækkelund starter som sælger 1. juli.
Rydbergs MC
03/07-2013 kl. 09:15

Bruno Bækkelund er 45 år og kommer fra en stilling hos Max MC Import, hvor han også var ansat 2004-2006. Han har også været ansat hos MC Tech, og i to år var han butikschef hos Jan O. Motorcykler i Middelfart. 

 
– Årene hos Jan O. var de sjoveste, og jeg glæder mig til igen at være tæt på slutbrugeren, siger Bruno Bækkelund, der ikke er uddannet i MC-branchen, men har været sælger det meste af sit arbejdsliv. 

– Jeg har solgt så meget andet, men det er jo sjovt at lege med sin hobby, så den også er et arbejde, siger han. 

– Det bliver spændende at være med hos en af de få forhandlere, der har gang i den og hvor det går fremad, siger han.

– Vi har haft et forrygende forår både hvad angår salg og service. Vi er rigtig glade for, at det er lykkedes at knytte Bruno Bækkelund til Rydbergs MC, og vi ser nu frem til at kunne yde en endnu bedre service over for vore kunder, når Bruno starter, siger Henrik og Mette Rydberg.

Vi siger velkommen til Bruno lørdag 6. juli. Vi er klar med kaffe og rundstykker kl. 9, og ved middagstid tænder vi grillen. Kom og hils på Bruno. Måske kan du gøre en god handel med ham.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start