Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Onboard video link: Hickman vinder Ulster GP
Onboard video link: Hickman vinder Ulster GP
Onboard video link: Hickman vinder Ulster GP
Onboard video link: Hickman vinder Ulster GP

Onboard video link: Hickman vinder Ulster GP

Episk kamp om førstepladsen

 
Alle ved at der køres racerløb på Isle of Man, og mange har fået øjnene op for at der også køres gadeløb nær landsbyen Dundrod i Lisburn i det nordlige Irland.
Ulster GP der køres på Dundrod Circuit over en distance på knap 12 kilometer, er mindst lige så hårrejsende at iagttage som Isle of Man.

Dundrod Circuit - Lisburn - Irland

Risikable gadeløb
På Isle of Man og ved Ulster GP, har man nemlig ikke de "sikre" afkørsels zoner der findes på lukkede racerbaner.
Det er ikke uden risiko at deltage i den slags gadeløb, og vi husker at MotoGP stjernen Valentino Rossi i et interview for år tilbage, blankt afviste at deltage på Isle of Man. Forståelig nok, når man ved at løbet køres med livet som indsats.

Men gadeløbene er rene publikums magneter, og heldigvis for vi tilskuere, har en del hardcore racerkørere mod på at bide skeer med opgaven. 

En stribe rekorder ved Ulster GP
Årets Ulster GP blev afviklet d. 5-10 August, og den engelske racerkører Peter Hickman satte ny rekord ved at vinde samtlige 7 klasser han deltog i. Om torsdagen vandt den 32 årige englænder de 2 løb han deltog i, og understregede lørdag yderligere sine kompetencer ved at vinde 5 løb - finaleløbet inkluderet - i sædet på sin BMW S1000RR.

Video med episk kamp 
Men finaleløbet blev ikke vundet uden kamp, da "Hicky" blev udfordret af Lee Johnston i neglebidende action. Følg linket her for at se onboard video af det engelske kommentatorer beskriver som en "episk kamp". 
En fed video med intens kamp hvor asfalten udnyttes maksimalt, og hjulene på begge køreres racere ofte kommer betænkeligt tæt på græsset.

Peter Hickman's rekord med 7 sejre var imidlertid ikke den eneste rekord, for "Hicky" skyndte sig også lige at slå banerekorden i tiden 3 minutter og 15,316 sekunder med en gennemsnitsfart på 219,539 km/t.

Der er knald på de seriøse racer-drenge, når de giver den gas. Se onboard videoen fra den hurtige omgang her.

Peter Hickman er en glad mand, og en dygtig racerlører

Peter Hickman havde al mulig grund til at smile efter dette års Ulster GP, og udtalte efterfølgende til BBC:
"It feels mega - what a week it has been. The team have been phenomenal and the bike faultless.
"I look at my Superbike and think what a lucky rider I am. I'm over the moon to win every race."

Peter Hickman begejstret for BMW S1000RR
I et andet interview med mediet Autosport udtalte Hickman:
"The new S1000RR is working really well, and no joke, that is a standard engine we are running as well.
So, for it to be able to do that kind of lap around here is just testament to how good the new S1000RR is, and also a testament to Smiths Racing and the bike that they've been working for me.
The bike has been working faultless, we haven't even touched a click or a setting on it really since we got here, and the bike has just been working good."

Hickman kaldte den nye BMW S1000RR "a baby" sammenlignet med feltets andre motorcykler. Racerkøreren mener også, at det pace der kunne holdes uden fuld race-optimering, er et virkelig godt tegn.  


Isle of Man rekord
Rekorder er ikke uvante for Peter Hickmans, der såmænd også har en Isle of Man skalp i bæltet.
I 2018 PokerStars Senior TT kørte englænderen hurtigste omgang med en gennemsnitsfart på 217,99 km/t, og sluttede såmænd også løbet på førstepladsen.

Tillykke til Peter Hickman, og tak til BBC for de fede videoer.

Vi er overbeviste om at Peter Hickman leverer flere imponerende resultater fremover.
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg MC mærke