Omstart og sprintløb på Laguna Seca - SBK 2013
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Omstart og sprintløb på Laguna Seca

SBK World Championship 2013
Thomas B
01/10-2013 kl. 12:15

Superbike-VM, USA, 12/14 afd.: Efter 2 afbrydelser af løb 1 pga. styrt, kom feltet afsted i 3. forsøg. Løbet var afkortet fra 26 til kun 12 omgange og banen er ikke ret lang, så der var gang i den fra start til slut.

Chaz Davies og Marco Melandri (og BMW) har det godt med Laguna Seca og havde svoret kamp til stregen – og de var også hurtigst ude af boksen og førte helt frem til efter 7. omgang, hvor Tom Sykes begyndte at træde i karakter.

Han smuttede forbi Melandri, og med 2 omgange tilbage også forbi Davies og kørte den hjem derfra.
På sidste omgang havde BMW'erne noget indbyrdes kamp, der endte med at koste Melandri en podieplads, idet Laverty gik forbi og snuppede 3. pladsen, 1.2 sek. efter Davies.

Løb 2 var på 26 omgange. Tom Sykes kom hurtigt i føring og blev der, det meste af løbet. Men med 3 omgange igen rykkede Laverty og gik først forbi Giugliano og på næste omgang Sykes, og kørte i mål som vinder.
Både Giugliano og Melandri kom også forbi Sykes, der endte på 4. pladsen, men stadig har hhv. 23 og 24 points føring i tabellen over Laverty og Guintoli. 2 runder igen. 100 points at slås om.

Superbike var eneste klasse, der blev kørt i weekenden, ovre på USA's vestkyst.
Næste runde er allerede om 3 dage på Magny Cours i Frankrig.

Superbike løb 1 (top 10)
1 Sykes GBR Kawasaki
2 Davies GBR BMW +1.253
3 Laverty IRL Aprilia +2.454
4 Melandri ITA BMW +2.650
5 Guintoli FRA Aprilia +3.430
6 Giugliano ITA Ducati +3.584
7 Cluzel FRA Suzuki +9.134
8 Elias SPA Aprilia +11.252
9 Badovini ITA Ducati +14.140
10 Aitchison AUS Kawasaki +17.830

Superbike løb 2 (top 10)
1 Laverty IRL Aprilia
2 Giugliano ITA Aprilia +0.112
3 Melandri ITA BMW +2.051
4 Sykes GBR Kawasaki +2.304
5 Guintoli FRA Aprilia +2.959
6 Cluzel FRA Suzuki +10.187
7 Elias SPA Aprilia +17.789
8 Hayden USA Suzuki +20.602
9 Salom SPA Kawasaki +22.055
10 Fabrizio ITA Aprilia +23.472

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start