Yamaha R1 2015 - Valentino Rossi - Jorge Lorenzo
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny Yamaha R1

Alt om den kommende Yamaha R1
Tommy Rønn
04/11-2014 kl. 11:17

Flertallet af de fremmødte journalister på Yamaha´s pressemøde vidste godt hvilke motorcykler de skulle se. Flertallet havde også en ide om data på den nye R1, men ingen havde forudset hvad de faktisk skulle se.

En ny Yamaha R1 med 200 hk, 199 hk køreklar og fuldtanket, med alt i den nyeste og frækkeste elektroniske teknologi, som tractionkontrol der måler på alle tænkelige parametre, race ABS og andre frække detaljer, kørt ind på scenen af selveste Valentino Rossi.

Der var altså budt op til dans og fest med GP stjernen Rossi.

Da alle journalisterne troede det hele var overstået, nåede musikkens volumen nye højder, og ind kom Jorge Lorenzo på en ekstremversion af Yamaha R1, kaldet R1M. M kommer ind i billedet, da den fine version låner gener fra Yamaha´s GP maskine M1. Faktisk er R1M på nogle områder M1 raceren overlegen da R1M benytter elektronisk selvtænkende affjedring, hvilket ikke er lovligt at benytte i Moto GP.

Nu blander Yamaha sig altså også i gamet hvor de 200 hk stærke superbikes opererer.

Ny R1 bliver pure race til menigmand.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start