Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Nicky Hayden død
Nicky Hayden død
Nicky Hayden død

Nicky Hayden død

"The Kentucky Kid" omkommet efter trafikuheld

 
Dages ængstelig venten på det vi håbede skulle være godt nyt fra "The Kentucky Kid" Nicky Haydens sygeleje, er nu afløst af den værst tænkelige melding.

Som tidligere beskrevet her på MagaCin, var den 35årige amerikaner for få dage siden involveret i et sammenstød med en bil, da han var på cykeltur med venner langs Rimini's kystlinie.

Nicky Hayden som stammer fra Owensboro - Kentucky, fik svære bryst og hovedskader, blev efter behandling på stedet transporteret til et lokalt hospital, og derefter overført til Maurizio Bufalini Hospital i Cesena, hvor han omgående blev anbragt på intensiv afdeling.

Hospitalets lægefaglige team har officielt erklæret, at den vellidte og altid humørfyldte 2006 MotoGP verdensmester er afgået ved døden denne eftermiddag.

Utallige tilkendegivelser både i og udenfor motorsportens verden, er udtryk for den massive popularitet og respekt Nicky Hayden nød blandt konkurrenter, teammedlemmer og i offentligheden.

Efter den tragiske ulykke indtraf, har blandt andet Valentino Rossi udtrykt sin respekt for og hyldest til konkurrenten, og beskrevet ham som en af de bedste venner italieneren nogensinde har haft i paddocken.  
Nicky Haydens 2006 VM titel i MotoGP er et af karrierens absolutte højdepunkter, hvor amerikaneren kunne hæve det ultimative trofæ efter en af de mest underholdende MotoGP sæsoner nogensinde.

"The Kentucky Kid" forblev i MotoGP indtil 2015, hvorefter han i 2016 skiftede til World Superbike serien, vandt regnvejrsløbet i Malaysia, og endte sæsonen på en samlet 5. plads.

Ulykken indtraf i dagene efter dette års WSBK løb på Imola banen - Italien, og amerikaneren er i øjeblikket noteret for en 13. plads i den samlede WSBK stilling.

Med Nicky Haydens død er verden ganske uretfærdigt berøvet et kæmpe talent og en lysende personlighed.

Æret være Nicky Haydens minde.
Kommentarer
Egoak
Egoak 22/5 2017 kl. 22:44
Det er bare så tragisk og trist RIP.
Latriiine
Latriiine 31/5 2017 kl. 2:00
Hans klassekammerater sagde at han var pisse irriterende, så det er ok
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg MC mærke