Motorcykler du kan få råd til - Lav i månedlig ydelse
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Motorcykler alle kan få råd til

Småpenge i månedlig ydelse er vejen frem for mange
Tommy Rønn
16/04-2015 kl. 14:15

I vores moderne verden er opsparing ikke en disciplin der prioriteres højt blandt forbrugernes daglige sysler. Vi er alle gode forbrugere, men oftest vælges kreditkøbsmetoden så opsparing kan undgås. En tendens vi ser udbredes mere og mere, og selv mobiltelefoner fra kun 1.000 kr. køber forbrugerne på kreditter.

Dette fænomen har også ramt motorcykelsalget, hvor langt de fleste køb af både brugte og nye motorcykler betales via lån. Altså finansiering.

De seneste par år har de regulære finansieringsselskaber overhalet bankerne i billige finansieringstilbud. Det er ikke unormalt at se ÅOP under 6% fra finansieringsselskaberne på motorcykelfinansiering, mens mange banker stadig opererer med ÅOP over 10%.

Det er altså billigt at låne til motorcykel anno 2015, hvilket betyder at f.eks en funklende ny Yamaha MT07 kan købes for ca. 900 kr. om måneden. Så kan alle vist være med.

For at lette søgningen på motorcykler der er mulige at finansiere til billig ydelse, er det på 123mc.dk muligt at sortere maskinerne efter måned ydelse. Man kan f.eks indtaste finansieringsmuligheder mellem 600 og 800 kr. og kun motorcykler der kan købes for dette beløb om måneden, dukker op i søgeresultatet.

Når motorcykel er valgt, kan ydelsen justeres efter ønsket månedlig ydelse, antal måneders afdrag, udbetalingens størrelse osv. Et godt forbruger-værktøj.

Her kan ses alle de motorcykler der er mulige at finansiere direkte på 123mc.dk.

Del med en ven

0 personer snakker om “Motorcykler alle kan få råd til

  1. Hvis man ønsker at købe en helt ny motorcykel finansieret over meget lang tid kan finansieringsselskaberne være et alternativ med en ÅOP på typisk ca 8-9 stykker.
    Ønsker man derimod at købe en brugt motorcykel med en ikke alt for lang tilbagebetalingstid er finansieringselskaberne ofte grotesk dyre med en ÅOP over 20%

  2. En MC koster hvad den koster. Cyklen bliver altså ikke billigere af at man breder udgiften over flere måneder. Det får man tydeligt at mærke, hvis man inden for de første år af en løbetid, vil opgradere eller skifte stil…

  3. Måske burde artiklen liiiige nævne at eksemplet med en MT-07 for 937kr om måneden løber over 96 måneder. Dvs 8 (otte) år du betaler af på din mc, eller indtil året 2023. Og du ender med ekstraomkostninger på 24.004kr på en mc der koster 79.000kr.

    Træerne gror ikke ind i himlen, ligemeget hvor rosenrødt finansering bliver beskrevet i artiklen.

  4. Hmm, faktisk er kredit-omkostningerne 29.962kr, ikke 24.004kr som 123mc skriver.

    20.000kr udbetaling, plus 937kr gange 96 måneder giver 109.952kr. Minus kontant salgsprisen på 79.990kr giver 29.962kr. Men 123mc skriver 24.004kr.

    Noget magazin vil forklare?

  5. @MaswsMan. Vi på 123 har intet med finansiering at gøre, hvorfor vi ikke kan redegøre for fejl. Vi har ikke så mange penge så vi kan låne ud af dem. Det med finansiering er noget forhandlerne og finansieringsselskaber laver i samarbejde, og derefter oplyser i størrelser på vores sider.
    Hvis nogle tal ikke er reelle så bør det oplyses til forbrugerombudsmanden.
    Men sådan som vi regner, laver de ikke noget ulovligt med nogen MT-07. Husk til salgsprisen skal tillægges pris for levering, uanset om finansiering eller kontant køb vælges. Og vi finder kun udbetaling på 16.489, og så passer regnestykket.

  6. 123mc bruger for det meste santander24.dk og det ser ud til der er en fejl på siden, da udbetalingen står på 20.000kr som standard, og man skal TVINGE den ned under 20.000kr og det kræver nogle gange flere forsøg, da den ofte går op til 20.000kr igen efter man har sluppet museknappen.

    Udover det, rimelig underligt man kan vælge udbetaling på 82.390kr plus 108kr i 96 måneder. Hvis man kan lægge 82.390kr i kontanter (dvs 100% af mc'ens pris) har man nok ikke brug for at låne 10.361kr.

    Det er muligt 123mc intet har at gøre med selve finanseringen, men når 123mc direkte skriver "et godt forbruger-værktøj", så blåstempler 123mc jo finanserings-siderne, og I kan ikke bare trække på skuldrene bagefter.

  7. Så vidt vi ved bruger forhandlerne på vores sider Santander, Nordea Finans og Handelsfinans. Vi vil nu se om vi kan genskabe fejlen og få tilrettet i samarbejde med de fejlbehæftede selskab.
    Det vil være en stor hjælp om vi kunne få et link til pågældende fejl.

  8. Ja det er en fejl. Udregningen er dog rigtig bagved hvis der ansøges. Slideren for udbetaling skriver 20.000 kr. trods det kun er 16.478 kr. i den endelige udregning. Så ingen bliver altså snydt. Nogle bliver måske glædelig overraskede.
    Men tingene skal være rigtige, så denne fejl er nu overgivet til programmørene.

Skriv et svar

Giver børn en ny start