Motorcykeludstilling Aarhus Danmark - 2015
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Motorcykeludstilling tilbage til Danmark

God gammeldags motorcykeludstilling i hjertet af Aarhus i 2015
Dansk Motorcykeludstilling
19/11-2014 kl. 11:30

Efter flere år uden regulære motorcykeludstillinger på dansk jord, vender konceptet nu tilbage. Stumpemarkeder og salgsmesser ses i Danmark, men en regulær udstilling, hvor alle mærkerne er samlet på et sted, har gennem flere år været en mangelvare.

Den sidste weekend i februar 2015 indtager alle motorcykelmærkerne den store atletikhal i hjertet af Aarhus, Marselisborghallen, som kommer til at summe af forårsstemning og lugte af benzin. Alle motorcykelmærker som sælges i Danmark vil være repræsenteret, så alle med interesse for motorcykler kan se det store udvalg samlet på et sted.

Placeringen er optimal til den type udstilling. Med beliggenheden i hjertet af Aarhus kan et besøg kombineres med andre seværdigheder eller shopping i Aarhus. Besøgende fra Sjælland finder udstillingen i gåafstand fra hurtigfærgen.

Det bliver en ægte udstilling, hvilket betyder nok at se på, men intet at købe. Altså udstilling i ordets forstand. Med nok at se på menes nye motorcykler, nyt udstyr, motorcykelrejser og andet.

Åbningstider er:

Lørdag d. 28.02.2015 09.00-18.00

Søndag d. 01.03.2015 10.00-15.00

Da dette skal være en motorcykeludstilling for folket, er prisniveauet i bund. Indgangsbilletter koster fra 50 kr. Indgangspriserne gennem weekenden:

Lørdag efter 16.00 & Søndag efter 14.00. 50 kr. for voksne. 0 kr. for børn under 12 med en voksen.

Lørdag før 16.00 & Søndag før 14.00. 75 kr. for voksne. 0 kr. for børn under 12 med en voksen.

Der vil naturligvis være mad og drikkeboder på udstillingen.

Følg optakten og nyheder omkring udstillingen på Facebook. #Dansk Motorcykeludstilling.

Del med en ven

0 personer snakker om “Motorcykeludstilling tilbage til Danmark

  1. Lækkert, skal helt sikkert til derop, selvom det hele nok er set weekenden før i Hamborg.

  2. Marselisborg-Hallen ligger ikke i hjertet af Århus, den ligger udenfor centrum, 35 minutters gåtur fra færgen. Hallen er gammel nedslidt, elendige forhold hvad angår toilet, samt bespisning. Det er 15 år siden der sidst har været udstilling der. MC SHOW 2000.

  3. Marselisborghallen er p.t. under renovering så den bliver helt up-to-date ifølge hallens ledelse. Desuden er placeringen lige bag Tivoli Friheden. Altså kun godt 2 km til fods fra hovedbanegården. Det kan næppe ligge mere centralt i en storby. Vi kender desværre ikke til noget MC SHOW 2000.

  4. Jeg var selv arrangør af MC SHOW 2000, kæmpe succes. I forbindelse med udgivelsen af magazinet Alt om Motorcyklen. Det skulle glæde mig på jeres vegne, hvis hallen bliver up-to-date, ledelsen i Aarhus Idrætspark giver jeg ikke meget for, de er så sløve ! – Håber I får stor succes, det ville være dejligt for jer og hele branchen.

  5. Jeg ved ikke med jer men jeg var til MC udstilling i Marselisborghallen for ca. 10 år siden.

Skriv et svar

Giver børn en ny start