MC-træf i Fængslet gentages i år
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

MC-træf i Fængslet gentages i år

Der kommer også lyd fra rungende motorcykler i det tidligere statsfængsel i Horsens i år, når Prison Ink Tattoo Festival fejrer fem års jubilæum i Kr. Himmelfartsferien 30. maj - 1. juni. Her inviterer Prison Ink til MC-træf for alle interesserede, lørdag d. 1. juni.
Prison Ink Bike Meet
24/04-2019 kl. 07:46

Prison Ink er skandinaviens største tattoo festival, og ligesom sidste år er der igen i år et endags MC træf lørdag d. 1. juni. Sidste år var Prison Ink Bike Meet en succes og den gentages derfor i år, hvor alle med en motorcykel er velkomne til at deltage og opleve en dag “bag tremmer” i det historiske fængsel, som til Prison Ink er præget af festivalsstemning med streetfood, drinks og livemusik.

Fængslet har spændende, historiske rammer til at gøre et MC-træf til et særligt event på en unik location. 

MC-træffet er et endagstræf, hvor man parkerer sin motorcykel på pladsen i fængselsgården. Herefter er der masser af mulighed for MC-snak og nyde en god dag med øl, mad, motorcykler, amerikanerbiler og selvfølgelig masser af tatoveringer. Til Prison Ink deltager 250 af verdens bedste tatovører og de rejser til Horsens fra mere end 20 lande. Det er en arbejdende festival, så hvis man vil have lavet en ny tatovering – måske af yndlingskøretøjet – af de bedste tatovører, så er det til Prison Ink at mulighederne er enorme.

“Ideen med Prison Ink Bike Meet er at lave et hyggeligt endagsarrangement, hvor man kan mødes med nye og gamle bekendte og snakke motorcykler og opleve meget andet i afslappede omgivelser,” siger Jakob Schultz, der er er en af arrangørerne af Prison Ink.

Hvis man vil overnatte er der masser af hoteller og vandrehjem i Horsens, ligesom Fængslet udlejer “celler” i deres eget hotel, SleepIn. 

Kommer man på motorcykel til eventen koster det 100 kr. i entre. Normalpris: 150 kr. 

Samme dag afholdes også et Prison Ink Amerikanerbiltræf på plænen udenfor Fængslet. 

Fængslets prisvindende museum holder også åbent samme dag. Der købes særskilt entre til dette museum.

Prison Ink afholdes fra d. 30. maj til 1. juni 2019, hver dag fra kl. 12-01

Mere info på: 

www.facebook.com/prisonink.dk 

www.prisonink.dk

Del med en ven

Giver børn en ny start