MC træf Fårup Sommerland og gratis adgang til parken
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

MC træf Fårup Sommerland

Gratis adgang for motorcyklister
Steffen Olesen
18/04-2019 kl. 10:50

Vejrudsigtens spådom om helt forrygende vejr gennem hele påsken, får utvivlsomt de sidste efternølere til at hive motorcyklen frem fra gemmerne og køre årets første tur.

Mange danske motorcyklister deltog ved årets åbning af Bakken for en uges tid siden, men er du blandt dem der ikke gad køre så langt – eller simpelthen bare ikke nåede det – så er det også i dag muligt at mødes med et stort antal motorcyklister til hyggeligt samvær, en løgnhistorie og lidt dækspark.

I dag slår nordjyske Fårup Sommerland ved Blokhus nemlig dørene op, og byder motorcyklister velkommen med sæsonåbning og det traditionelle årlige MC træf.

Solskin og tørre vej der leder til et udflugtsmål, hvor vi motorcyklister nyder lidt særbehandling med gratis adgang til forlystelsesparken. Ses vi i Fårup Sommerland?

Kig indenfor på Fårup Sommerlands hjemmeside, hvor du finder alle informationer om årets Mc træf.

Går ruten forbi forbi MN Auto i Tylstrup, så holder motorcykelforhandleren i forbindelse med åbningen af Fårup Sommerland åbent hus, og inviterer på en kop kaffe eller sodavand. Se mere på facebook om MN Auto's arrangement her.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start