Marco Melandri sagde stop - men fortsætter måske?
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Marco Melandri sagde stop

Men fortsætter måske alligevel?
Steffen Olesen
16/07-2019 kl. 05:00

Den italienske racerkører Marco Melandri indstiller karrieren som World Superbike kører ved slutningen af denne sæson. Melandri har deltaget i World Superbike serien siden 2011.

Nyheden om at den dygtige 36 årige racerkører med erfaringer fra flere forskellige klasser permanent parkerer sin racer, er efterhånden ved at være en lille uges tid gammel.

Der er al mulig grund til at hylde Melandri for karrierens flotte resultater, og takke ham for mange timers brilliant underholdning fra racerbanerne. En stor sportsmand der forlader sin sport imens han stadig er konkurrencedygtig, så ingen behøver at overvære det uafvendelige fald fra tindernes top, når evnerne ikke længere står mål med ambitionerne.

Måske ikke slut alligevel?

Efter denne sæson er det altså slut med at se denne gamle kending kæmpe benhårdt på alverdens racerbaner…. eller er det?

I et interview med Motorsport.com bliver Melandri nemlig spurgt om det så er helt slut med ræs på to hjul, og svaret åbner mulighed for at det altså alligevel ikke er helt slut.

Svaret lød frit oversat:

“Det ved jeg ikke, men lige nu vil jeg gerne frigøre mig fra den byrde som har tæret hårdt på mig, og foretage nogle ændringer i mit liv.

Jeg vil gerne gøre en ende på de forpligtelser der her bundet mig 24 timer i døgnet 365 dage om året.

Men hvis en mulighed for noget andet skulle opstå…?”

“MotoE kunne være en fin ting, fordi det ikke er et etableret mesterskab, men ræs for underholdningens skyld. Det kunne være helt fint. Men nu vil jeg nyde resten af denne sæson, nu hvor jeg er mere afslappet, og derefter se hvad tilværelsen bringer:”

“Selvfølgelig vil jeg stadig gerne køre motorcykel, for det er det jeg har drømt om siden jeg var barn og jeg elsker det. Men jeg vil gerne gøre det på en mindre stressende måde end nu.”

Nyheden om at Marco Melandri indstiller sin aktive karriere, skal derfor nok tages med et vist forbehold, og vi får måske fornøjelsen af at se italieneren give konkurrenterne kamp til stregen i “mindre stressende” klasser fremover.

Læs mere om Marco Melandri's mulige fremtidige deltagelse i MotoE på Motorsport.com.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start