Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
MagaCin kastet for løverne: Dag 5
MagaCin kastet for løverne: Dag 5
MagaCin kastet for løverne: Dag 5
MagaCin kastet for løverne: Dag 5
MagaCin kastet for løverne: Dag 5
MagaCin kastet for løverne: Dag 5
MagaCin kastet for løverne: Dag 5
MagaCin kastet for løverne: Dag 5

MagaCin kastet for løverne: Dag 5

Offroad tur langs flodbreden - for det meste...

 

Efter en dag med rekonvalscens efter lørdagens udfordringer, hvor væskebalancen så rigeligt blev passende justeret, var det igen blevet tid til at give den gas på savannen. 
I går hvilede vi ud efter de foregående dages offroad strabadser, med en tur til et gigantisk shopping mall i Lephalale, en bådtur i det gigantiske vandreservovir bag Moloko dæmningen, og ret mange af os var enige om, at det var fint nok at opspare noget energi til i dag.

For i dag skulle vi nemlig tidligt op, og afsted på offroad tur inden det blev for skræmmende varmt. Vejrudsigten spåede om en temperatur til den lune side, så vores "kamel-pukler" der bæres som en art rygsæk, blev tidligt om morgenen fyldt til bristepunktet med isterninger og frisk vand.


Dagens planlagte rute skulle oprindeligt køres delvist via et udtørret flodleje, men voldsomme nedbørsmængder få dage før vores ankomst satte en streg i regningen på det punkt. I stedet kørte vi i timevis ad spor - eller mangel på samme - i et virvar af buske med gigantiske torne der flåede i tøjet og rev cross-brillerne af, ad støvede ruter og dyreveksler, op og ned af stejle skrænter - nogle gange med et baghjul der havde betænkelig retning mod flodens dyb - ad støvede "vaskebræts-grusveje" og ind imellem i den bumpede rabat ved siden af intermistisk asfalterede veje. Og så det lejlighedsvise stint på grusvej med 150 km/t.

Jo, jo... vi krydsede også flere gange floden hvor det kunne lade sig gøre, med offroadere der nogle gange var halvt under vand. Sværhedsgraden er øget en anelse, og det betyder at alt ikke hele tiden går som forventet. Man kunne kalde nogle af dagens kunstfærdige udfoldelser for alternative parkeringsmanøvrer, eller ganske enkelt sige at flere af deltagerne i dag røg på r*v og albuer. Herligt at skrige af grin i kor af den uheldige, og lidt mere øv at være den der ligger med hovedet nedad i vandet med en offroader over sig.
Ingen skader i dag, udover lidt knækket stolthed, og vi har haft en helt fantastisk dag i ganske ubeskriveligt fede omgivelser.


Reglen hos Gaspare Spanio Safari's, er at dem der styrter under dagens kørsel, indtager 1. stk. Underberg pr. styrt straks efter tilbagekomst til farmen. Dagens mest uheldige måtte i dag bøde med indtagelse af 3 stk., andenpladsen måtte 2. stk., og de tre på en delt tredjeplads måtte hver indtage en enkelt.

Næh, vi er stadig ikke hard-core offroad kørere, men det her er fanden gale-mig noget af det sjoveste og mest hyggelige vi længe har været med til.
Vores støvede fjæs skal se en vaskeklud, og så skal der skænkes en gin-tonic inden dagens løgnehistorier skal udveksles, og turen i morgen planlægges.

Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg MC mærke